Selvom pinsebevægelsen historisk er kendt for tungetale, helbredelse og bibeltro medlemmer, vil den lokale udgave i Østergade hellere identificere sig med nærhed og tilgængelighed.

Derfor valgte den også for nylig at skifte navn fra Pinsekirken til Bykirken for at signalere større åbenhed over for den by, den er en del af.

»Her er plads til alle – både direktøren med ondt i livet og ham, der ikke ved, hvor han skal sove næste nat. Vi holder af byens brogede mangfoldighed,« siger præsten Jan Due-Christensen, som kom til Odense for godt 10 år siden. Dengang var der 75-80 mennesker til gudstjeneste om søndagen, i dag er der 200-250.

»Vi praktiserer en jævn og ligetil kristendom, og det er der mange, der synes om,« siger 43-årige Jan Due-Christensen, hvis far også var frikirkepræst, hvilket førte familien langt omkring.

»Vi flyttede skole seks gange, hvilket mine to søskende nok syntes, var anstrengende. Men jeg oplevede det nu som en lettelse, for hver gang blev mit synderegister nulstillet – tavlen blev vasket ren,« siger Jan Due-Christensen, som efterfølgende blev student fra Efterslægtens Gymnasium med skolens højeste gennemsnit på 10,3.

»Mine lærere var skuffede, da jeg gik i gang med den etårige præsteskole. Men jeg følte, jeg havde fået et kald. Jeg havde en trang til at gøre en forskel – jeg ville skabe håb ved hjælp af troen,« siger Jan Due-Christensen.

Efter uddannelsen arbejdede han et par år blandt misbrugere og prostituerede på Vesterbro i København, hvor han var med til at få oprettet værestedet Klippen.

»Der fandt jeg ud af, der ikke er den store forskel på mennesker, og det syn har jeg beholdt som præst,« siger Jan Due-Christensen, der siden 1986 har fungeret som præst i Næstved, Horsens og Odense.

Hvad laver du i weekenden?

Weekenden begynder fredag aften, hvor hele familien lander og puster ud i stuen med dyner i sofaerne, slik på bordet og diverse reality-shows, som jeg har måttet lære at acceptere. Så går tiden med Du er, hvad du skrotter , De fem fantastiske stjerner for en aften , Vild med min scene , eller hvad de nu hedder.

Lørdag skal der soves længe, og der skal være god tid til morgenmaden. Ellers er det den aktive dag, hvor alle har travlt med hver sit. Ofte er jeg optaget af at forberede søndagens prædiken, men jeg holder også af at løbe en tur.

Søndag går vi i kirke. Om eftermiddagen kan jeg godt lide at være på stadion med nogle af børnene, og om aftenen samles vi alle sammen til en lækker middag. Vores ældste datter, svigersøn og hans gode ven kommer som regel, så det bliver et langt bord med familiehygge i topklasse.

Søndagen slutter vi med to timers indendørs fodbold klokken 20.30 sammen med nogle fyre fra Bykirken, så jeg nyder min faste fridag mandag.

Hvad spiser du?

Morgenmaden skal helst være fra Guldbageren i Dyrup. Om søndagen spiser vi som regel lidt let mad i Bykirkens café. Søndag aften skal der være en lækker menu – diverse kødretter med salat, hjemmebagt brød og den slags. Om sommeren elsker vi at grille.

Hvad drikker du?

Alt for lidt. Jeg har næsten ingen tørst. Og jeg hader vand. Den nye Cola Zero er røget ind som nummer ét på hitlisten. Det er vist ikke særlig sundt. Og så holder vi af et godt glas rødvin søndag aften.

Hvornår står du op og går i seng?

Jeg er B-menneske. Ofte får jeg ny energi efter klokken 22, hvor jeg så går i gang med diverse arbejde. Morgenen skal helst begynde stille og roligt. Jeg skal lige have sjælen med og har brug for at sende en tanke opad, så jeg er ladet op til at møde mennesker ud fra et indre overskud.

Hvad læser du?

I øjeblikket har jeg beskæftiget mig med sociologen Anthony Giddens i forbindelse med mit diplomstudium i ledelse ved Syddansk Universitet. Men jeg er altid i gang med fem-seks bøger. Den svensk-belgiske munk Wilfrid Stinissen hører til favoritterne. Hans andagtsbog I dag er Guds dag er suveræn.

Hvem er du sammen med?

I weekenden er det meget familien og vennerne.

Hvor tager du hen?

Jamen, det bliver ikke til så mange udflugter. Løbeturen på å-stierne, Fionia Park, Bykirken – og så tager vi i sommerperioden til Smørmosen på Thurø og bader.

Hvilke ritualer har du?

Kirkegang er jo et fast ritual, som bliver et åndehul, tid til at tænke efter og fordybe sig, så livet ikke bare ræser derudaf i overhalingsbanen. Det bliver for mig til åndelig optankning og en påmindelse om, at hele mit liv er omsluttet af noget, som er større end mig selv.

Hvad er forskellen på hverdag og weekend?

Søndagen er hviledagen. Tid til at pleje sin ånd og pleje familie og venner. Weekend er på en måde tid til at stoppe op og tage sig af det vigtigste i livet.