Bilerne dytter, benzinosen river i næsen, solen bager på asfalten og bådene skvulper stille i havnen. Du står ved lystbådehavnen i Athen med en is hånden. Så tager du en Virtual Reality hjelm på. Et horn gjalder, skrigene er øredøvende, du har et sværd i hånden og horisonten er sort af fjendtlige skibe. Du står midt i Den Peloponnesiske Krig, som blev udkæmpet i det antikke Grækenland omkring 400 år før vor tidsregning.

I fremtidens museer kommer vi sandsynligvis til at føle os midt i begivenhederne når vi går på museum frem for at glo på ældgamle arkæologiske bygningsrester, der ligger og samler støv i en glasmontre.  

I hvert fald viser et projekt fra tre danske studerende ved Arkitektur & Design på Aalborg Universitet den spæde begyndelse på, hvad museumsgæster kan blive vant til i fremtiden. De har nemlig lavet en computeranimation af, nøjagtig hvordan den gigantiske flådehavn Zea i Piraeus ved Athen så ud.

Havnen, der lå der hvor den moderne lystbådehavn og by ligger nu, husede de 200 krigsskibe, som for over 2000 år siden sikrede grækerne sejr over perserne under slaget ved den græske ø Salamis.

Genskaber fortiden
Computerfilmen, der fører tilskueren rundt blandt de store krigsskibe og imponerende bygninger, skal vises på store skærme i Athens lufthavn fra omkring april og resten af året.

»I modsætning til andre græske turistattraktioner som Akropolis der har overlevet tidens tand er der næsten ingen spor tilbage af et af de mest betydningsfulde bygningsværker i historien. Netop her kan nye teknologier genskabe, hvordan havnen og byen så ud i øjenhøjde,« siger Brian Klejn-Christensen, som arbejdede sammen med Allan Bjerre og Thomas Bildsøe om rekonstruktionen af den antikke græske havneby.

Filmen, som de tre danske studerende har fået æren af at lave, skal være en del af et reklamefremstød for græsk kulturarv og vise turister og forskningssponsorer hvad det er, arkæologerne går og finder i lystbådehavnens mudrede vand.

Nye tanker
Umiddelbart klinger ordet ’museum’ og nye computerteknologier ikke sammen. Men museerne tager i disse år i stigende grad nye teknologier til sig for at gøre vores museumsoplevelse så livagtig og engagerende som muligt. Og det skal ikke bare være en animeret film, vi kan se på. Vi skal ind i filmen, så at sige.

- Lige nu har man en touch–screen eller et par høretelefoner med informationer i væggen ved siden af et maleri, hvis bølgerne går højt ude på museerne. Men museerne er ved at gå væk fra tanken om, at computere er noget, der findes i en kasse på et bord, siger Christian Dindler, som er med i forskningscenteret Interactive Spaces og skriver ph.d på Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet.

Her forsker man meget i, hvordan nye teknologier kan gøre ’oplevelsesrum’ – såsom museer – mere interaktive for folk. Tanken er blandt andet, at man kan videreudvikle et museum som frilandsmuseet, hvor gamle huse netop er rekonstrueret, så man føler, man går rundt i fortiden.

Virtuel Reality
- Computerne flyder ud i vores fysiske omgivelser i dag. Det man snakker meget om lige nu er Augmented Reality eller beriget virkelighed. Det vil sige, at man tilføjer et digitalt lag uden på den fysiske verden for eksempel ved hjælp af et par briller, siger Christian Dindler.

Med brillerne ser man måske pludselig ekstra bygninger eller mennesker der bevæger sig ved siden af de virkelige. Inden for den nærmeste fremtid vil vi helt sikkert se mange nye måder, hvorpå museer skaber digitale virkelighedstro oplevelser inde i museumsbygninger eller ude i virkeligheden, som er mere Virtual Reality lignende, forklarer han.

- Med nye teknologier får vi mulighed for at komme i kontakt med den virtuelle verden ved hjælp af vores kroppe og vores bevægelser, ligesom man i dag styrer et computerprogram med en mus, siger Christian Dindler.