Unge med indvandrerbaggrund sidder tungere fast i inaktivitet end deres kammerater med dansk baggrund.

Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Ud af 80.000 unge, der hverken har arbejdet eller studeret inden for seks måneder er de 26.000 indvandrere eller efterkommere.

Det skriver Jyllands-Posten.

Samtidig viser tal fra Anvendt Kommunal Forskning, AKF, at 55 procent af de unge med anden etnisk herkomst end dansk falder fra på erhvervsuddannelserne. Det er næsten dobbelt så mange som unge med dansk baggrund.

"Det haster med at finde løsninger for at få disse unge indvandrere og efterkommere i gang med noget aktivt. Hvis de ikke får en uddannelse, risikerer de at forblive på kontanthjælp også som voksne, for hver dag forsvinder den type job fra Danmark, som de måske ville have kunnet få uden en uddannelse," siger AKF-forsker Hans Hummelgaard til Jyllands-Posten.

Socialminister Karen Hækkerup (S) kalder det for en "dobbelt katastrofe", hvis udviklingen ikke bliver vendt.

"Det er en katastrofe for den enkelte unge selv, hvis han ikke kan blive en del af samfundet og ikke kan forsørge sig selv, det er ødelæggende for selvværdsfølelsen for et menneske. Men det er også en katastrofe for samfundsøkonomien," siger hun til Jyllands-Posten.

Midlet til at gøre de unge mere aktive er reformen af kontanthjælpen og førtidspensionen for de unge, siger hun.

Venstres Inger Støjberg mener i stedet, at SRSF-regeringen burde bruge en række initiativer i den tidligere regerings 2020-plan. Det drejer sig bl.a. om private løntilskud og flere oplæringsstillinger.

"Regeringen går i den forkerte retning ved at afskaffe kontanthjælpsloft og starthjælp, så det i fremtiden i mindre grad kan betale sig for indvandrere og efterkommere at arbejde," siger hun til Jyllands-Posten.