Problemet bunder nok i, at den danske stat endnu ikke har udredet, hvad den egentlig vil med nye borgere – handler det om humanitære eller om produktionsvenlige årsager?

Faktum er, at den største tilstrømning kommer fra krigshærgede lande, enten som kvoteflygtninge eller som grænseoverløbere.

95 procent afvises

Og proceduren er i dag som følger: En traumatiseret flygtning sendes til Sandholmlejren, hvor der søges asyl. Dette afvises i cirka 95 procent af tilfældene, men ansøgningerne ryger automatisk over og bliver behandlet under reglerne for opholdstilladelse. (De resterende bliver afslået og kommer til behandling i Flygtningenævnet.)

Derpå sendes de ud på en længere rundrejse til landets asylcentre. De fleste har boet på fem-seks forskellige centre, i takt med at de fleste centre lukkes ned.

I Udlændingeservice afvises ansøgninger om opholdstilladelse så gentagne gange. Dette går der mange år med, eftersom modtagelandene via UNHCR nægter eller er frarådet at modtage de afviste flygtninge.

Ophold pga. sygdom

Hvis det lykkes at få ophold i dag, så sker det oftest med Udlændingelovens § 9 stk 2 nr. 4 – opholdstilladelse på grund af helbredsmæssige og humanitære årsager.

Det vil sige, at det er på grund af fysisk eller psykisk sygdom i graverende grad.

Herefter sendes de ud i den valgte kommune.

Og så forventes det, at disse mennesker deltager i de forskellige tiltag til integration fra dansk side. Sprogskole, praktik og lignende. Samtidig med at vi spiser dem af med en startydelse.

Kommer aldrig ovenpå

Vi kan ikke forlange, at de skal være nedbrudte og ødelagte for at få ophold her, og samtidig forvente, at de smerte- og gnidningsfrit udsluses i det danske samfund, så snart de har fået papirer.

Mange er stærke og kommer ovenpå igen. Men en del bliver aldrig hele mennesker og har ikke overskud til at sætte sig ind i de danske samfundsforhold, som det for eksempel kræves i den nye test.

Hvad skal DE gøre?