Regeringen vil bruge to tredjedele af budgettet til et socialt frikort for hjemløse på administration.
45 millioner vil regeringen bruge på en forsøgsordning, hvor hjemløse får mulighed for at tjene et årligt beløb fritaget fra Skat. Men ud af de 45 millioner går 29 millioner ubeskåret til administration.
Det fremgår af et udkast til regeringens lovforslag. Lovforslaget er en del af et høringssvar, og loven om et socialt frikort er altså ikke endeligt vedtaget.
Ifølge udkastet vil regeringen bruge 15 millioner kroner på merudgifter til visitation i kommunerne og klagebehandling. De sidste 14 millioner skal bruges på en it-løsning med tilhørende smartphone-app, der skal bruges til indberetning af arbejdet, og som virksomheder og borgere kan tilgå.
Hos De hjemløses landsorganisation, SAND, vækker de høje udgifter til administration megen undren.
- Når man politisk afsætter 45 millioner til hjemløse, fremstår det som om, at man laver en saltvandsindsprøjtning på området. Men man mangler lidt mellemregningerne. Man får det til at lyde som om, at omfanget af ordningen er meget større, end det reelt kommer til at være, siger sekretariatsleder Ask Svejstrup, der påpeger, at han som udgangspunkt er meget glad for, at regeringen vil forsøge sig med et socialt frikort.
Regeringen forventer, at 4.000 borgere vil benytte sig af muligheden for et socialt frikort. Forslaget betyder, at den hjemløse årligt vil have 20.000 kroner, der er fritaget for Skat og fradrag i offentlige ydelser.
Finansieringen til det sociale frikort skal findes via satspuljemidlerne. En beslutning Rådet for Socialt Udsatte tidligere har kaldt for 'absurd'.
Burde have ventet
Hos SAND forstår man ikke, at der skal bruges 14 millioner på en it-løsning lige nu. Ordningen med socialt frikort er i første omgang en forsøgsordning frem mod 2021, hvorfor Ask Svejstrup havde håbet, at man havde ventet med større implementeringer til forsøgsordningen er afprøvet.
- De gode intentioner bliver lidt forstyrret af, at to tredjedele af beløbet går til noget andet. Der kan være alle mulige embedsværksforklaringer og juridiske forklaringer på, hvorfor det er nødvendigt med et it-system. Men hvorfor ikke vente, til man har afprøvet ordningen? Så kan man lave de forkromede løsninger bagefter. Det er ligesom at stille atomvåben op for at skyde gråspurve, siger Ask Svejstrup.
Han ærgrer sig over, at SAND og andre lignende NGO'er ikke er blevet taget med på råd. For det er også et problem, at ordningen skal behandles i jobcentrene og ikke af eksempelvis boformsmedarbejdere eller gadeplansmedarbejdere.
Tilliden til jobcentrene er ikke høj blandt de hjemløse, påpeger Ask Svejstrup. Og det kan potentielt sætte en stopklods for ordningens succes.
- Hvis man sætter nogle rammer op for hjemløse, kan de godt biddrage med lidt og tage ansvar, som er det, der bliver råbt på. De vil gerne ud på arbejdsmarkedet. Et socialt frikort vil gøre det lidt nemmere for dem, og man vil kunne se deres kompetencer og ressourcer komme i spil, siger Ask Svejstrup.
Skuffet gadejurist
Idémanden bag det sociale frikort er den nu afdøde Michael Hansen - bedre kendt som 'Krølle' - der selv var hjemløs.
Hos gadeplansindsatsen Gadejuristen er leder og medstifter, Nanna Gotfredsen, skuffet over, at ordningen tegner til at blive meget bureaukratisk.
- Det sociale frikort er blevet kvalt i bureaukrati og kontrol. Det har gjort en god ide helt ubrugelig for de mest udsatte, også for ophavsmanden Krølle, og dertil ufatteligt dyr. Det er helt tydeligt, at embedsmændene har været meget mere optaget af at varetage systemhensyn end det at gøre det attraktivt for de mest udsatte, skriver Nanna Gotfredsen i en sms til Avisen.dk.
Hun mener, at lovforslaget tyder på, at socialministeriet ikke har været klar over, hvilke vilkår 'de allermest udsatte' har. Hun henviser til, at langt de færreste hjemløse ejer smartphones og bankkonti.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra socialminister Mai Mercado (K) før deadline.