Når der er plads til lille William i vuggestuen, kan mor og far gå på arbejde. Og når syge danskere bliver behandlet på hospitalet, kan de vende tilbage til deres job og betale indkomstskat frem for at modtage sygedagpenge.
Forhold som disse er ikke kun afgørende for livet i de danske familier. Det har også stor betydning for samfundsøkonomien. Alligevel tager regnedrengene i Finansministeriet ikke højde for de såkaldte dynamiske effekter i deres langsigtede vurdering af offentlige investeringer, skriver Ugebrevet A4.
Meget skuffende
Det er på trods af, at regeringen gik til valg på at lave om på en skæv vægtning i de modeller, der anvendes i den økonomiske politik. Da den nye S-R-SF-regering kom til magten i 2011, blev dette skrevet direkte ind i regeringsgrundlaget. Men her et halvt år før regeringens sidste udløbsdato, er der ikke sket noget.
- Det er meget skuffende, at man ikke har levet op til regeringsgrundlaget på det punkt. Jeg tror simpelthen ikke, at Finansministeriet er interesseret i det, siger finansordfører Lisbeth Bech Poulsen fra SF, der trådte ud af regeringen i 2014, til Ugebrevet A4.
Det er tale om dynamiske effekter, når folk ændrer deres adfærd som følge af nye love, tiltag og investeringer. Og de dynamiske effekter bliver medregnet, når embedsmændene for eksempel ser på, hvordan skattelettelser og arbejdsmarkedsreformer påvirker arbejdsudbuddet.
En stor mangel
Men dynamikken udelades, når effekten af offentlige udgifter, der forbedrer menneskers liv, vurderes.
Det er en stor mangel, vurderer Michael Rosholm, der er forskningsleder ved Trygfondens Børneforskningscenter og tidligere vismand ved Det Økonomiske Råd.
- Man burde helt sikkert se på, at offentlige udgifter – især i forbindelse med tidlige indsatser med dokumenteret effekt - kan give et betragteligt samfundsøkonomisk afkast på den lange bane. Det er åbenlyst, at man mangler at medtænke værdien af, at børn går i for eksempel daginstitution. Altså at se på hvad det egentlig skaber af samfundsøkonomisk overskud og livskvalitet senere hen, siger han til Ugebrevet A4.
Ingen konkrete resultater
Da S-R-SF regeringen i 2011 skrev grundlaget for sit kommende arbejde, hed det, at man ville nedsætte et udvalg, til at vurdere ”hvordan forskellige offentlige udgifter og deres finansiering påvirker den økonomiske udvikling og vækst på længere sigt.”
Men i efteråret 2013 kom det frem, at udvalget aldrig var blevet nedsat. I stedet lød det fra finansminister Bjarne Corydon (S), at arbejdet foregik i et andet regi end et udvalg. Men i dag, et halvt år før regeringens sidste udløbsdato, har arbejdet endnu ikke ført til konkrete resultater.