Din telefon kan få dig fyret fra dit job, og ikke kun fordi du konstant bruger den til at tale privat eller spille Wordfeud midt i arbejdstiden.
En ny højesteretsdom har nemlig slået fast, at arbejdsgiveren er i sin gode ret til at bortvise en it-ansat, der har brugt sin arbejdstelefon til at købe togbilletter til privat brug.
- Det er selvfølgelig en rigtig ærgerlig sag, siger Hanne Lykke Jespersen, som er næstformand for PROSA, forbundet for it-professionelle, til Ritzau Fokus.
Dommen sætter derved en tyk streg under det faktum, at en fri telefon ikke er lig med frit forbrug.
Heller ikke selv om den ansatte i den konkrete sag blev beskattet af sin telefon, som det er helt normal procedure.
- Når man bliver beskattet af arbejdsmobilen, forudsætter det almindeligvis, at medarbejderen også må anvende mobilen til private formål, lyder det fra Mads Cramer T. Kam, der er advokatfuldmægtig hos ADVODAN.
- Men nu har Højesteret altså slået fast, at deciderede private køb, der er foretaget - og betalt af arbejdsgiveren - via en arbejdsmobil, kræver arbejdsgiverens udtrykkelige accept - og den havde medarbejderen ikke i denne sag, forklarer Mads Cramer T. Kam i en pressemeddelelse.
Det betyder, at der skal være en på forhånd klar aftale om, hvad man må og ikke må med sin arbejdsgiverbetalte telefon - arbejdsgiver og ansat imellem.
Hvis der ikke er en aftale, så vil tvivlen komme arbejdsgiveren til gode.
Derfor er det en god idé både for arbejdsgiver og ansat at blive enige om reglerne for at undgå dumme misforståelser og regelbrud, lyder rådet fra Hanne Lykke Jespersen.
- Uklare aftaler er bare noget skidt for begge parter. Det er jo som regel lønmodtageren, der er den svage part i sådan en sag. Men det er jo også træls for arbejdsgiveren at skulle igennem sådan en sag, hvis man ellers var glad for sin medarbejder, forklarer Hanne Lykke Jespersen.
Højesterets domsafsigelse fortæller samtidig, at det ikke er beløbets størrelse, der er afgørende for, om en medarbejder bryder reglerne på sin arbejdsgiverbetalte telefon eller ej.
Principielt er det bortvisnings- eller fyringsgrundlag at bruge telefonen til små ting som busbilletter eller konkurrencer på internettet.
- Det er jo ret simpelt. Man skal ikke bruge sin arbejdstelefon til at foretage privatkøb, hvis man er i tvivl, siger Hanne Lykke Jespersen til Ritzau Fokus.
SKAT om om fri telefon, computer og internet:
- Du skal betale skat af 2.700 kroner om året, hvis din arbejdsgiver betaler for din telefon, og du må bruge den privat. Det samme gælder, hvis din arbejdsgiver betaler for din internetforbindelse, og du ikke har adgang til netværket på arbejdspladsen.
- Du skal betale skat af 2.700 kroner om året for fri telefon eller frit internet. har du begge dele skal du stadig betale skat af samlet 2.700 kroner.
- Det er din arbejdsgiver, der trækker A-skat og AM-bidrag af de 2.700 kroner ud af din løn. Du skal ikke selv oplyse noget til SKAT.
Kilder: SKAT og ADVODAN.
/ritzau/FOKUS