Har du pigmentpletter? Så læs her

Hvis din hud er skæmmet af pigmentpletter, kan du gøre dette.

Hvis din hud er skæmmet af pigmentpletter, kan du gøre dette.

Der er mange kvinder, der døjer med pigmentpletter, og det er en kæmpe gene, for er de først kommet, er de svære at få bugt med.

Solen er den største synder, når det gælder de mørke pletter, der kan skæmme din hud.

Når du får dem, er det fordi, du ikke har været opmærksom på at beskytte dig ordentligt med solcreme eller en hat om sommeren.

Men også p-piller kan fremprovokere dem, og er du gravid vil de træde frem i graviditeten og aftage efter fødslen.

Verdens smukkeste kvinder – uden makeup. Kan du kende dem? Se billederne på femina.dk

Hvis du vil forsøge at få bugt med dine pigmentpletter, kan du enten vælge selv at gøre noget ved det, eller du kan få løbende behandlinger hos en kosmetolog eller hos hudlægen.

Det allerførste du kan gøre selv er at bruge hudcreme med solfaktor året rundt. Ja, selv i vinterhalvåret er det påkrævet. Derudover er det vigtigt, at du renser din hud grundigt morgen og aften, og at du jævnligt eksfolierer den. Herefter kan du bruge en blegende creme, der direkte går ind og behandler pigmentpletterne.

-              Eksfolierer du huden hyppigt, vil du hurtigere få en ’ny’ hud, og det kan hjælpe på processen, da meget af det synlige pigment ligger lagret i de døde hudceller i hudens øverste lag. Derudover vil det også hjælpe på tilstoppede porer, der i sidste ende giver bumser. Bumser kan også give pigmentforandringer. Det er dog vigtigt, at det er et skånsomt peelingprodukt, du bruger, da et produkt med hårde peelingkorn kan efterlade sår i huden, siger produktchef hos Skintific Ann-Kristin Stokke til KK.no.

5 depressionsfælder – og hvordan du undgår dem på q.dk:

Tre trin til at mindske pigmentpletter på egen vis

Eksfoliering

Eksfoliering er som skrevet alfa og omega. Få hjælp til at finde de rette produkter på apoteket eller i den butik, hvor du plejer at købe dine skønhedsprodukter.

Dybdevirkende produkter

Vælg dybdevirkende, aktive produkter som forebygger og behandler.

-              Disse produkter indeholder høje koncentrationer af aktive stoffer, og skal derfor bruges under andre produkter morgen og aften for at balancere pigmentproduktionen, forklarer Stokke.

Fugtighedscreme med solfaktor blegende ingredienser

For at opnå vedvarende resultater og forebygge ny pigmentering er det nødvendigt at bruge en hudcreme med solfaktor 15 året rundt. Sørg også for at den hud- og natcreme du bruger er en, der indeholder blegende ingredienser, som i længden vil hjælpe med at gøre din hud fin og ensartet. Du skal dog være opmærksom på, at det er svært at få 100 procent bugt med pigmentpletterne, men du kan formindske dem betydeligt.

Cecilie Wenstrup, NewsDesk, Aller Media