Det er forbundet med stor sorg, når et barn er dødfødt eller af anden grund ikke oplever sin toårs fødselsdag.
Og derfor er der ingen grund til at plage forældrene yderligere ved at bede dem tage stilling til, om barnets gravsted skal sløjfes allerede 10 år efter begravelsen.
Det mener sekretariatschef Birgitte Horsten hos Landsforeningen Spædbørnsdød.
Hun siger til Kristeligt Dagblad, at barnegrave bør nyde godt af den samme fredningstid på 20 eller 30 år, som typisk gælder for andre gravsteder.
Når der kan være forskel, skyldes det, at gravfreden bestemmes lokalt og afhænger af, hvornår skelettet er nedbrudt i jordbunden.
Og fordi barneskeletter nedbrydes hurtigere, kan man i hvert sogn lave særlige regler for børns gravfred.
Dermed tvinger man også nogle forældre til at tage stilling til deres barns gravsted allerede efter 10 år.
- For forældre, der har mistet et barn tidligt, er nedbrydningstiden ikke det vigtigste.
- Det handler om ens kærlighed til barnet og om at have et mindested, siger Birgitte Horsten til avisen.
I Havnebjerg Kirke ved Sønderborg har man søgt om at få gravfreden for barnegrave reduceret. Og det bunder blandt andet i et hensyn til forældrene.
- I dag er folk mindre bundet til et sogn hele livet, og vi oplever, at familier flytter fra egnen til større byer og derefter kan have problemer med at få gravstedet passet.
- Mange vil gerne forny gravstedet, og det kan de gøre, så længe de vil. Men muligheden for det modsatte skal være der, siger Christen Skov Matthiesen, der er kirkeværge og menighedsrådsmedlem.
Gravfreden kommer i spil, hvis kirkegårde skal nedlægges, eller bestemte afsnit skal sløjfes.
Den var aktuel i 2009, da metrobyggeriet i København involverede en del af Assistens Kirkegård på Nørrebro.
Aktuelt er der også planer om at sløjfe den psykiatriske kirkegård i Risskov ved Aarhus for at give plads til nyt byggeri.
/ritzau/