Rigtig mange danskere har prøvet at slå hovedet så hårdt, at de i dage, uger eller måneder efter har svært ved at sidde foran en skærm, være i store selskaber eller handle i supermarkedernes skarpe lys.
25.000 rammes af en hjernerystelse, og af dem lever 10-15 procent fortsat med mén et år efter, oplyser Hjernerystelsesforeningen.
Men der er flere håndtag, man kan skrue på, så det bliver nemmere at få hverdagen op at køre.
- Du skal lytte til dine symptomer, forklarer Mimi Nettelbladt, der er psykolog og arbejder med senfølgerne af hjernerystelse og hjerneskade.
For du skal vide, hvad der udløser for eksempel hovedpine eller kvalme. Men du skal omvendt ikke lade symptomerne styre alting.
- Man skal respektere de signaler, kroppen sender, men man skal også teste sig selv hele tiden - med små skridt fremad, forklarer hun.
Er man lyd- eller lysfølsom, kan man gøre brug af diverse hjælpemidler som for eksempel solbriller eller ørepropper, de første gange man skal handle eller hente børn i institutionen.
Annecatrine Borup er kraniosakral- og fysioterapeut og arbejder til daglig med folk med hjernerystelse i sin klinik. Hun er desuden forfatter til bogen "Hjernerystelse - en guide til en bedre hverdag".
Hun anbefaler, at man laver et ugeskema, som man udfylder med røde, gule og grønne aktiviteter. De røde er dem, der slår en mest ud - de grønne er dem, man kan lave uden de store problemer.
- På den måde kan man til dels undgå, at man fylder en uge med alt for hårde aktiviteter, og til dels sørge for, at man har mulighed for at forberede sig på de ting, der kræver lidt ekstra, siger Annecatrine Borup.
Man skal nemlig ikke fuldstændig undgå de aktiviteter, der tærer på helbredet - for eksempel sociale arrangementer - men man skal sørge for at indlægge tid til pauser og hvile før, under og efter, forklarer hun.
Skal man deltage i et selskab, kan man med fordel aftale med værten, at man kun er der i et begrænset tidsrum, eller at man kan få et lokale at hvile sig i. Det kan også være, man skal tale om, hvor man skal placeres i selskabet.
- Mange af dem, der er ramt af senfølger fra en hjernerystelse, mister det sociale, fordi de ender med at blive isoleret derhjemme. Så man skal komme afsted i det omfang, hjernen kan rumme det, siger psykolog Mimi Nettelbladt.
- Men man skal tage det i bidder og lade være med at tage til arrangementer, der er helt uoverskuelige, tilføjer hun.
Det bakker Annecatrine Borup op om.
- Man er nødt til at prøve tingene af. Men man bør på forhånd lave en plan for, hvad man skal gøre, hvis det bliver for meget.
/ritzau fokus/
Af Stine Eskildsen/ritzau fokus/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.