Cand.mag., forfatter og redaktør af bogantologierne "Hvad i alverden er meningen?" (2011) og "Et liv i andres hænder" (2014).
TIRSDAG OG TORSDAG i denne uge bliver regeringens ghettoplan anden- og tredjebehandlet i Folketinget. Den består af aftaler indgået mellem VLAK-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF og begrænser blandt andet forskellige persongruppers rettigheder i forhold til, hvor de kan bo i almene boliger.
Ghettolisten blev for første gang defineret i Lov om almene boliger i december 2010. Definitionen af ”ghetto” er blevet strammet siden dengang. Med det lovforslag, som anden- og tredjebehandles i denne uge, og som er markedsført under titlen ”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030”, foreslås følgende fem ghettokriterier:
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 procent.
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
- Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 procent af antallet af beboere på 18 år og derover opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
De fire af de fem kriterier er de samme som tidligere, mens kriteriet om grundskoleuddannelse ændres, så man nu kun medregner dansk godkendt uddannelse.
DER OPERERES NU med tre kategorier af boligområder: Udsatte boligområder, som kendetegnes ved mindst 2 ud af ovennævnte 5 ghettokriterier; ghettoområder, som står på listen over udsatte boligområder og derudover opfylder mindst 2 af de 3 første ghettokriterier eller har en andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 60 procent; og de hårdeste ghettoområder, som har været på ghettolisten de seneste fire år, for årene 2018, 2019 og 2020 dog de seneste fem år.
Med ghettoplanen vil Danmark fremover blive inddelt i fire forskellige retlige zoner: En for landets villakvarterer, landsbyer og helt almindelige etagebyggerier og rækkehuse. En anden for såkaldt udsatte boligområder. En tredje for ghettoområder. Og en fjerde for ”de hårdeste ghettoområder”.
For så vidt angår ”udsatte boligområder”, skal kommunerne ikke længere kunne anvise boligsøgende hertil, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, ressourceforløbsydelse, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge. Boligselskaberne skal endvidere kunne nægte kriminelle at bosætte sig der, også efter endt afsoning. Og boligsøgende i beskæftigelse skal forrest i køen.
For så vidt angår ”de hårdeste ghettoområder”, vil lovforslaget indføre forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte dertil. Det oprindelige forslag om, at indflyttere på kontanthjælp skulle have en lavere ydelse svarende til niveauet for integrationsydelse, ser dermed ud til at være faldet. Og så er der et meget voldsomt krav om, at andelen af almene familieboliger i disse områder skal nedbringes til maksimalt 40 procent inden 2030 – det vil sige, at mindst 60 procent af boligerne skal tvangseksproprieres eller afvikles i løbet af de næste 12 år!
DET ER MEGET GRIMT, at ghettoplanen vil indføre forskellige regler for forskellige persongrupper og zoner. Og det er slemt nok endda, at den vil forringe retstilstanden for indvandrergrupper og ikkevestlige indvandrere, som den brede befolkning formentlig vil forbinde navnet ”ghetto” med. Men under dette dække vil man også forringe retstilstanden for en række andre grupper, som jeg ikke tror, befolkningen er opmærksom på.
Jeg forstår i særdeleshed ikke, hvorfor midlertidigt eller varigt syge, uarbejdsdygtige mennesker, som modtager kontanthjælp, førtidspension, ressourceforløbsydelse eller sygedagpenge – og deres familier – overhovedet indgår i ghettokriterierne i den nye såvel som den gamle ghettoplan.
Noget lignende udtalte Troels Munthe, afdelingsformand for Almen Boligorganisation i Aarhus, i et læserbrev i Information 16. november 2018, hvor han undrede sig over, at ghettokriterium nummer 2 om arbejdsløshed ikke kun indeholder regulært arbejdsløse, men også førtidspensionister og sygemeldte, som altså slet ikke indgår i arbejdsstyrken.
Det er diskrimination, udstødelse, politisk stigmatisering og fascisme, at man vil hegne dem ude af bestemte boligområder. Jeg opfordrer Folketinget til at trække lovforslaget tilbage!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.