Når regeringen i dag præsenterer sin strategi for de 29 områder, der betegnes som ghettoer, kan de meget vel være, at den skyder forbi.
De 29 boligområder er nemlig udpeget på baggrund af statistiks materiale, der er fem år gammelt.
"Det er nogle meget grove og til dels misvisende indikatorer, der ikke siger tilstrækkeligt om de virkelige problemer," siger John Andersen, der er professor på Plan, By og Proces på RUC, til Information. John Andersen er en af de førende forskere, når det kommer til socialt udsatte boligområder.
Flere af de områder, som ud fra statistikkerne i dag er ghettoer, lå for fem år siden lige på vippen på flere af de punkter, der bestemmer om et alment boligbyggeri kan betegnes som en ghetto eller ej. Tallene kan have ændret sig.
Men selv om tallene stadig holder, så er de variabler, som statistikken arbejder med misvisende. Seniorforsker Knud Erik Hansen fra Statens Byggeforskningsinstitut bakker John Andersen op.
"Fordi en vis andel af folk er arbejdsløse eller indvandrere, så er det jo ikke det samme, som at der er kriminalitetsproblemer. Hvis man vil til at skille folk i bestemte boligområder ud, når flertallet, der bor der, ikke er kriminelle eller laver ballade, så kan det blive rigtig problematisk," siger Knud Erik Hansen til Information.