Den politiske borgfred omkring corona–epidemien afløses i stigende grad af kamp om, hvem genopretningen efter krisen skal tilgodese og ikke mindst, hvem der skal betale regningen?
Højrefløjen har kunnet tilslutte sig hjælpepakker til virksomhederne. Men herudover advarer de borgerlige mod stigende offentligt underskud og gæld og kræver en ”ansvarlig økonomisk politik”, der prioriterer tilbageholdenhed med offentlige udgifter. Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen har ligefrem talt om en ”genopretningspolitik, som den vi førte efter Finanskrisen”.
Det vil imidlertid hverken være nødvendigt eller rigtigt med en gentagelse af 10'ernes sparepolitik. Det er ikke nødvendigt at spare, fordi Danmark forud for corona-krisen var gældfrit, ja havde betydelige nettotilgodehavender. Danmark kan sagtes øge sin gæld og tilmed uden væsentlige renteudgifter, fordi renterne er negative. Og vi kan afdrage i et roligt og behersket tempo – således at det ikke går ud over velfærden.
Og det vil aktuelt direkte forkert at slå ind på en sparepolitik. Sparepolitikken efter Finanskrisen førte i både Danmark og EU til, at krisen og arbejdsløsheden forlængedes. Tværtimod gælder det om at holde hånden under økonomien ved, at det offentlige skaber efterspørgsel til erstatning for det igangværende efterspørgselsdyk i den private sektor.
Skattelettelser fremmer ikke væksten
Et andet politisk hovedtema fra højrefløjen handler om, hvordan der skabes ny økonomisk vækst? Her lyder allerede krav om skattelettelser til erhvervslivet og til topskatteyderne. Ligesom der lyder krav om at fastholde – ja øge – sociale forringelser for at øge arbejdskraftudbuddet og betale Corona-regningen.
Skattelettelser vil imidlertid ikke være nogen genvej til vækst. Erhvervsskattelettelser vil ikke øge investeringerne, så længe der mangler omsætning. Hertil kommer, at de beregnede, såkaldte ”dynamiske effekter” lider af den slagside, at der ikke er medregnet negative effekter af reduktion i offentlige udgifter. Og øget arbejdskraftudbud vil blot øge ledigheden.
Der er tværtimod brug for en ekspansiv finanspolitik til at holde hånden under økonomien ved at holde efterspørgslen oppe. Og her vil skattelettelser i øvrigt også være ineffektivt, fordi en del heraf opspares. At øge det offentlige forbrug og offentlige investeringer er langt mere effektivt, fordi det fuldt og helt går ind i det økonomiske kredsløb, og kan målrettes til at fremme grøn omstilling og genopretning af velfærden.