Forestil dig, at du tænker på din adresse, og så finder GPS'en selv vejen. Og når du træder ind i stuen, justerer radiatoren selv temperaturen, fordi du fryser.
Det lyder som noget fra en sci-fi-film. Men faktisk er de første spadestik til den tankestyrede teknologi allerede taget.
- Man behøver ikke længere at operere elektroder ind i hjernen, man tager bare et headset på, og så kan man styre sit digitale device, siger Michael Björn, der er ph.d. fra Lund Universitet og leder af researchafdelingen i Ericsson ConsumerLab.
I Ericssons rapport "Hot Consumer Trends 2030" lyder forventningen blandt særligt techparate forbrugere da også, at man i en nær fremtid vil udviske grænsen mellem tanke og handling.
- Man har allerede set de første droneflyvnings-konkurrencer, hvor folk udelukkende styrede dronerne via et elektronisk pandebånd, siger Michael Björn.
Franske forskere er også lykkes med at fremstille et digitalt exoskelet, som ved tankens kraft holder kroppen oprejst og bevægelig.
Fænomenet kaldes Brain Computer Interface (BCI), fordi det bevæger sig i grænsefladen mellem hjerne og computer.
- Det betyder, at folk potentielt kan styre en mus på en skærm uden at bruge hænderne, men kun ved hjælp af hjernen. Fremover vil den type teknologi også brede sig til andre dele af samfundet, siger han.
Det kan eksempelvis påvirke fremtidens pendlerture. Her kan det være slut med at taste beskeder eller Google Maps-instrukser, mens regnen falder tungt på telefonskærmen.
- Man tænker bare på, hvad man vil skrive, eller hvor man skal transporteres hen, og så sørger teknologien for resten, siger Michael Björn.
En række etiske spørgsmål
Hvordan teknologien helt konkret vil blive udbredt i sin folkelige form, ved forskerne endnu ikke. Som det er i dag, kræver den tankeløse teknologi stadigvæk, at man sætter elektroder eller et pandebånd på hovedet.
Men når man færdigudvikler teknologien, kan det revolutionere samspillet mellem menneske og teknologi, mener fremtidsforsker Henrik Good Hovgaard fra Universal Futurist.
- I dag bliver skærmoplevelsen skræddersyet til os af algoritmer, men i fremtiden vil det være hele rummet, siger han og nævner som eksempel:
- Når du går ind i stuen, justerer lys og temperatur sig automatisk efter dine præferencer.
Det rejser dog samtidig en række etiske spørgsmål.
Den tankelæsende teknologi kan nemlig også bruges til overvågning og kompromittere privatlivet.
- En ting er, hvad man kan med teknologien, noget andet er, hvad man har lyst til. Og gider man at have et pandebånd, som altid kan læse ens tanker, spørger han.
/ritzau fokus/
Af Cecilie Lyngberg, Ritzau FOKUS