Dan Frederiksen var en af de unge i kontanthjælpskøen, der ikke havde fået gennemført en uddannelse trods flere forsøg. Oveni havde han været i fængsel tre gange for vold og narko.
- Jeg var kriminel og på stoffer, fra jeg var 18 år og de næste ti år. Men siden jeg fik den mentor, er det kun gået én vej, og det er fremad, siger Dan Frederiksen.
Sidste gang han sad i fængsel, gjorde fængslet og Odense Kommunes jobcenter et forløb klar til ham på Uddannelsesbroen på Tietgenskolen, der er en erhvervsskole i Odense.
Forløbet med undervisning og mentor har gjort så stor forskel for ham, at han i dag, tre år efter, er i lære på et lager og udlært om et år.
Han har holdt foredrag om sin historie for alle fra beskæftigelsesministeren til kommunalpolitikerne i Odense.
- Jeg siger det igen og igen. Brobygningsforløb er en megagod idé, og alle skulle have en mentor, som de passer med, og som kan se, hvad de har brug for, uden man skal forklare alting, siger Dan Frederiksen.
I dag viser en rundspørge blandt jobcenterchefer, at der det seneste år er kommet flere på kontanthjælp på grund af karakterkravene på erhvervsskolerne.
Men der var fokus på de mange unge på kontanthjælp allerede inden reformen af kontanthjælpssystemet, der sendte flere unge i uddannelse, og de efterfølgende adgangsbegrænsninger på erhvervsskolerne.
I 2013-2014 har 12 projekter landet over gennemført såkaldte brobygningsforløb for unge på kontanthjælp uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Uddannelsesbroen er et af dem.
Dan Frederiksen kom ind i et almindeligt skoleforløb med undervisning i dansk og matematik, og uddannelsespraktikforløb på forskellige linjer på erhvervsskolen.
Det, der virkelig flyttede noget for ham, var, at alle fik tilknyttet en mentor særligt udvalgt til dem.
På de tyve uger Dan Frederiksen var på Uddannelsesbroen, fik han udover undervisningen i dansk og matematik massiv støtte til at lære at skrive den ansøgning, der kunne skaffe ham en praktikplads.
- De hjalp mig meget. Min mentor brugte tre uger på at lære mig at skrive en ansøgning og et cv. Jeg skrev og fik det rettet og gjorde det igen, siger Dan Frederiksen.
Han kom i praktik i en virksomhed og efter et par måneder pressede han på for en læreplads.
- Lige efter jeg blev 30 år, kunne jeg ringe til min mentor og Hanne Kirk og sige, at nu var jeg blevet voksenlærling. Jeg er færdig om et år, siger Dan Frederiksen.
Får over halvdelen i gang med en uddannelse
Hanne Gleerup Kirk er uddannelsesleder på Uddannelsesbroen, og hun siger, brobygningsforløbene har vist sig at kunne gøre en stor forskel for at hjælpe unge i gang med en uddannelse.
Tre fjerdedele af de unge overvejer at fortsætte i uddannelse efter at have gennemført et brobygningsforløb. Over halvdelen af af de unge, der har været i Brobygning til uddannelse, går videre i ordinær uddannelse eller job.
Brobygningsforløbene er betalt gennem projektmidler fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering, der havde en tese om, at målgruppen af unge ville være todelt. Enten fagligt velfunderede unge med sociale eller personlige udfordringer eller unge med faglige udfordringer, der var socialt og personligt velfungerende.
- Virkeligheden viste sig at være meget mere kompliceret. For mange af de unge handler det om en kombination af flere ting, der udfordrer dem så de ikke har fået gennemført en uddannelse. En del har fået nogle bump på deres tur rundt i uddannelsessystemet. Og har du prøvet flere gange, uden det er lykkedes, så er det naturligt, at du begynder at tvivle på, om eller hvornår projektet vil lykkes, siger Hanne Gleerup Kirk.
Ingen kan se hvem der er på SU
Brobygningsforløbene foregår på erhvervsskolerne, og det betyder meget for eleverne. At de får deres daglige gang på en erhvervsskole og desuden får indblik i flere forskellige uddannelsesmuligheder via praktikker giver dem en mulighed for at komme tættere på det ordinære uddannelsesmiljø.
Det er ønsket for mange af de unge, og Hanne Gleerup Kirk kan se, at selvom de på papiret ikke er studerende og får SU, men i stedet er på uddannelseshjælp, så ændrer en del deres status på Facebook til studerende på Tietgenskolen.
- Det må de meget gerne. Når de er her kan ingen se, at de ikke er på SU, og de kan bruge kantinen og gå i fredagsbaren og alt det, de andre elever gør. De kommer ind i det ordinære uddannelsesmiljø, og det betyder meget for de unge, siger Hanne Gleerup Kirk.