Fire ud af ti kommuner har fået flere unge på kontanthjælp på grund af adgangsbegrænsningerne på erhvervsskolerne.

Det fremgår af en ny rundspørge blandt arbejdsmarkeds- og jobcenterchefer udført af Avisen.dk/Ugebrevet A4.

Rundspørgen indeholder svar fra 56 kommuner af landets 98 kommuner.

21 af de 56 jobchefer siger, at de skærpede karakterkrav på erhvervsskolerne har betydet, at flere modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

15 af de 56 siger nej, og 20 af dem siger 'ved det ikke'.

I nogle kommuner vurderer arbejdsmarkeds- og jobcentercheferne, at de har fået 50 flere unge på kontanthjælp som følge af erhvervsskolereformen.

Læs også:

Kortere skolevej skal give flere faglærte

I nordvestjyske Skive er 20-30 flere unge på kontanthjælp efter erhvervsskolereformen. Det skyldes både kravet om minimumskarakteren 2 i dansk og matematik, og at man ikke længere må begynde på en erhvervsuddannelse mere end tre gange.

- Nu har de unge ikke så mange forsøg. Det er blevet mere alvorligt at brænde et forøg af, så vi skal være mere sikre på, om de er klar og kan gennemføre, siger Lars Harder, der er social- og arbejdsmarkedsdirektør i Skive Kommune, til Avisen.dk.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Erhvervsreformen betyder, at man i Skive er i gang med at starte en række projekter, der skal gøre unge klar til erhvervsuddannelserne. Både ved at løfte deres snit i dansk og matematik og gøre dem klar til at gennemføre. 

Læs også:

Elever holder ved: Her virker erhvervsskolereform

Hjælpen er ikke klar

Inden reformen bekymrede både forskere, politikere og elevorganisationer sig om, hvad der ville ske med de mange, der på grund af reformen ikke kunne komme ind på erhvervsskolerne.

Peter Koudahl, docent på Nationalt Center for Erhvervspædagogik under professionshøjskolen Metropol er en af dem, der fra begyndelsen har været kritisk overfor erhvervsskolereformen.

Han mener, det er meget forventeligt, at flere er endt på kontanthjælp trods udmeldingerne om flere initiativer, der skulle gribe dem.

Læs også:

LO: Godt de unge ikke er skræmt helt væk fra erhvervsuddannelserne

- Jeg håber da på, at foranstaltningerne begynder at virke på et tidspunkt, siger Peter Koudahl.

Samtidig med det brede forlig om Erhvervsskolereformen vedtog politikerne nemlig Den Kombinerede Ungdomsuddannelse, KUU, der skal samle 2.500 af de svageste unge op.

Men ifølge Peter Koudahl er den kombinerede ungdomsuddannelse slet ikke kommet ordentligt i gang endnu flere steder.

En anden måde, at komme ind på erhvervsskolerne er at forbedre sit snit i dansk og matematik på VUC, men det tror Peter Koudahl ikke meget på. Blandt andet fordi VUC kræver, at eleverne flytter sig geografisk.

- Der en også egenbetaling for at gå på VUC. Desuden er udsigten til at fortsætte med traditionel skoleundervisning meget lidt attraktiv for mange af de elever, der ikke har kunnet klare adgangsbegrænsningerne, siger Peter Koudahl.

Læs også:

Gymnasiet storhitter: Erhvervsuddannelser sakker bagud

Elever vil af med adgangsbegrænsninger

Den større andel på kontanthjælp kommer ikke som en overraskelse for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO)

- Det er det, vi hele tiden har frygtet, siger Morten Egede, formand for EEO.

Han mener, at de lovede hjælpeordninger ikke virker, fordi ingen har fortalt de unge om dem.

EEO mener stadig, at selve kravet om et bestemt snit for at komme ind på en erhvervsskole, skal afskaffes.

Tal fra 2009 viste, at 50 procent af dem, der havde under to i dansk og matematik alligevel gennemførte deres erhvervsuddannelse.

- Man kan sagtens langt hen af vejen være en hamrende dygtig håndværker, uden at kunne stave til sofistikeret. Og når man står derude i situationen, og har brug for at kunne regne noget bestemt ud, så skal man nok lære det, siger Morten Egede.

Læs også:

Dropper skolepraktik: Lønnen er for lav