Lyt ikke til den PISA-undersøgelse, som offentliggøres i dag klokken 10.00. Den siger intet om danske elevers evne til at forstå naturvidenskab og til at læse og regne.

Sådan lyder kritikken fra 15 uddannelsesforskere fra syv europæiske lande, som har set nærmere på Pisa-undersøgelsens formål og metoder.

»Pisa siger intet om kvaliteten i den danske folkeskole. Og undersøgelsen har så mange skavanker, at det ville være hul i hovedet at ændre skolepolitikken ud fra resultaterne, som vi jo så for nogle år siden,« siger professor i sammenlignende pædagogik ved det østrigske Universität Wien Stefan Hopmann, der har stået i spidsen for de 15 forskere.

Den seneste Pisa-undersøgelse fra 2003 medførte en voldsom kritik af danske elevers faglighed og var direkte anledning til, at der blev indført nationale test, elevplaner, nye prøveformer og ny karakterskala herhjemme.

Tester ikke viden

Tusindvis af 15-årige elever fra 57 lande har deltaget i den Pisa-undersøgelse, som offentliggøres i dag.

Formålet er blandt andet at teste elevernes viden og færdigheder inden for naturfag, læsning og matematik. Men undersøgelsen siger kun noget om, hvor gode eleverne er til at klare en test, vurderer lektor og ph.d. i videns- og læringsteori ved Syddansk Universitet Nina Bonderup Dohn.

»Pisa tester i bedste fald et kompetencehele af læsefærdigheder udøvet i en bestemt form for situation, nemlig en testsituation,« siger hun.

Og dermed stopper kritikken af Pisa ikke. Både Nina Bonderup Dohn og Stefan Hopmann understreger, at der er så mange fodfejl i den nye Pisa-undersøgelse, at den i værste fald slet ikke kan bruges til noget.

Forkert oversættelse

»I flere af spørgeskemaerne bliver der brugt ord, som eleverne ikke har forudsæt- ning for at kende. Og der er tekster, der er blevet oversat forkert, så de ender med ikke at give mening,« siger Stefan Hopmann.

Formanden for PISA-konsortiet i Danmark og professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund, afviser, at der skulle være noget om snakken.

»Selfølgelig er det svært at lave test, der passer til samtlige kulturer. Men det har vi selvfølgelig taget højde for, blandt andet ved at lave pilotundersøgelser.« siger han.