I gamle dage var nærsynethed – eller som det korrekte latinske ord er, myopia – ikke så udbredt som i dag. Der var naturligvis flere, som led af det uden at have råd eller mulighed for at få briller, men generelt var der meget færre end der er i dag procentvis i befolkningen.
Men hvorfor har denne øjelidelse eksplosiv fart i befolkningen? Så meget, at man har regnet ud, at ved omkring år 2016, så vil halvdelen af befolkningen i verden lide af nærsynethed.
Det var der en gruppe forskere på Michigan University, som satte sig for at finde ud af, og deres opdagelser er meget opsigtsvækkende.
For udover den gængse miljømæssige belastning, vi udsætter vores øjne for i hverdagen såsom for meget skærmtid (foran computer, smart-phones og tv) og færre timer udendørs, hvor øjet kan trænes i at se langt, så er der også en genetisk forklaring.
Det viser sig nemlig via analyser af DNA fra over 60.000 personers biodata (mellem 40 og 69 år), at med myopia så er de tit knyttet til meget reproduktive gener. Personer, som både føder mange børn og føder tidligt i livet.
Forskerne har ingen forklaring på, hvordan de to ting hænger sammen, men data viser tydeligt, at der er en sammenhæng, hvilket igen betyder, at nærsynede mennesker med tiden kommer langt i overtal på Jorden.
Forskellen på nærsynet og langsynet
Nærsynet er en synsforstyrrelse som skyldes at øjets linse fokuserer lyset i et punkt foran nethinden i stedet for på selve nethinden. Dette kan skyldes en fejl ved linsen, eller at øjeæblet er længere end normalt. Uden briller eller kontaktlinser kan den nærsynede person ikke se ting ud over en vis afstand skarpt. Lidelsen hedder myopia.
Hvis man er langsynet, oplever man problemer med at se ting klart, der er tæt på øjnene. Langsynethed skyldes en brydningsfejl, hvor øjets fokus samles bagved nethinden (virtuelt) i stedet for på selve nethinden, som det sker i det normale øje. Herved opstår der et uskarpt billede af genstande tæt på øjet. Langsynethed også kaldet hypermetropi.
Kilder: Wikipedia og Netdoktor