Forskellen mellem lønudspillene fra de statsansatte og staten, der ifølge Politiken lyder på 1,5 procentpoint, er ikke umiddelbart stor historisk set.
Men de to parter skeler til forskellige beregninger, når de skal sammenligne lønudviklingen i det private og offentlige.
Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitet.
- Det er et princip om, at lønudviklingerne i det private og offentlige relativt skal følge hinanden, så sektorerne ikke konkurrerer med hinanden om arbejdskraft.
- Men der er uenighed om, hvorvidt det offentlige har fået for meget tidligere, og der skeler de til lidt forskellige beregninger, siger hun.
Hun forklarer, at begge parter kigger på det forlig, der kom i hus på det private område i 2017.
En del af løndannelsen på det private område sker dog decentralt efterfølgende.
Der mener de statslige lønmodtagere, at lønudviklingen er blevet bedre, end man mente, den ville blive, i 2017.
- Det forholder arbejdsgiverne sig anderledes til. De vil gerne have en større løntilbageholdenhed, da de mener, at lønudviklingen har været for høj i det offentlige, forklarer Nana Wesley Hansen.
De statsansatte kræver ifølge fortrolige forhandlingsnotater, som Politiken er i besiddelse af, en lønstigning på samlet 8,2 procent over de næste tre år.
Moderniseringsstyrelsen har tilbudt en lønstigning på 6,7 procent.
De tal dækker over det samlede arbejdsgiverudgift - herunder blandt andet faste tillæg, pensionsbidrag og så videre.
Det har ikke været muligt for de to parter at finde et kompromis og indgå en overenskomst. Den nuværende står til at udløbe 1. april.
Torsdag mødes de i Forligsinstitutionen - ligesom det også er tilfældet med de forhandlende parter på det regionale og kommunale område.
/ritzau/