Det er ingen tilfældighed, at den dansk-kontrollerede storoffensiv i Gereshk-dalen i Afghanistan har fået navnet Operation Forhammer .

Den militære aktion, der siden efteråret 2007 foreløbigt har kostet ti danske soldater livet, har nemlig nogenlunde samme formål som det gigantiske slagværktøj: At smadre.

I tilfældet Gereshk er det Talebankrigerne, der skal smadres. De hellige, dedikerede krigere skal en gang for alle smides ud af den enorme og frodige Gereshk-dal langs Helmand-floden i landets sydlige del – en dal på størrelse med hele Fyn.

Og det er omtrent 550 danske soldater og deres kugler og kampvogne, der skal udgøre hammerhovedet.

Helmand er alvor

»Denne gang er det alvor. Nu skal talebanerne væk fra hele området langs Helmand-floden,« som Forsvarsakademiets Afghanistan-ekspert, Peter Dahl Thruelsen, tidligere har sagt om operationen til Information.

Det er dog så som så, hvor meget forhammer , der har været over den dansk-britiske indsats ind til videre.

Ganske vist er talebankrigerne blevet trængt langt sydpå i dalen. Men de er endnu ikke smadret, civilbefolkningen er stadig utryg – og de danske soldater har oplevet de mest massive tab siden krigens begyndelse.

Ny type krig

Det skortede ellers ikke på advarsler både i og uden for det danske forsvar, da nyheden om den ny mission i Afghanistan blev lækket i efteråret.

Operation Forhammer adskiller sig nemlig markant fra danskernes hidtidige missioner i Afghanistan, der enten har bestået af spejderopgaver af kortere varighed eller af forsvarsopgaver som aktionen i byen Musa Qala, hvor danske styrker i en periode i sommeren 2006 forsvarede byens politistation mod talebankrigerne.

Med Operation Forhammer er de danske krigere konstant involveret i hed angrebskrig midt i fjendeland, hvor koldblodige krigere hvert øjeblik kan dukke op af en grøft og sende dødelige kugler mod soldaterne.

Flere eksperter har kaldt operationen for den sværeste opgave for danske soldater i nyere tid.

Og Jens Ringmose, ekspert ved Dansk Institut for Militære Studier, har vurderet, at »mulighederne for at føre guerillakrig er langt større dér end ude i det åbne terræn. Her er talebanerne på hjemmebane, og ISAF s (den internationale styrke, red.) militære overlegenhed er mindre relevant.«

Dertil skal lægges, at forårets komme heller ikke er til de danske soldaters fordel. Talebankrigerne har for vane at kaste sig ud i heftige forårsoffensiver, da det lune vejr får træer og buske til at springe ud i fuldt flor og dermed agere effektive skjulesteder til brug ved bagholdsangreb.

Vigtig dal

Uanset hvor mange danske soldater, der må lade livet i Gereshk-dalen, bliver Operation Forhammer næppe indstillet, før målet er nået – dertil er dalen for vigtig.

Det frodige landskab er ideelt til dyrkning af valmuer – hovedingrediensen i heroin og dermed en væsentlig indtægtskilde for lokalbefolkningen, der nødigt skulle falde i Talebans hænder.

Desuden er dalen en hovedtrafikåre i området og dermed en af talebankrigernes foretrukne porte ind i Afghanistan fra deres træningslejre i bjergene på grænsen til Pakistan. Kontrollen med Gereshk er altså på mange måder lig med kontrollen med hele den sydlige del af landet.

Endelig er Gereshk helt central for genopbygningen af Sydafghanistan. Hvis det lykkes at fordrive Taleban, er det nemlig planen at bygge en hovedvej og opstille elmaster langs floden for at forsyne området med strøm og opbygge og modernisere byerne.

Alt dette ved talebankrigerne naturligvis også. Og de vil hver og en dø for at forhindre dansk succes i Gereshk. Derfor er slaget langt fra vundet. Og derfor har Operation Forhammer næppe krævet sit sidste danske dødsoffer.