Når regeringen alligevel vil udvide barselsforliget fra 2006, må de ikke glemme at forbedre forholdene for nybagte fædre.
Sådan lyder det fra juristernes og økonomerne forbund Djøf.
Regeringen vil indføre barselsordning for landets selvstændige ved at gøre det obligatorisk for selvstændige erhvervsdrivende at betale ind til en ny barselsfond.
Og det er meget godt, lyder det fra Djøf. Men privatansatte fædre har også et problem, påpeger Allan Luplau, der er formand for de privatansatte i Djøf.
I Djøf kender man mange eksempler på fædre, der må droppe barselsorlov, fordi de ikke kan få løn under barsel - og må leve for dagpenge.
Det skyldes, at private barselsfonde kun refunderer lønudgifter til arbejdsgiveren, hvis orloven holdes inden for de første 23 uger efter barnets fødsel.
"Den tidsperiode skal udvides til 46 uger efter fødslen, før det giver mening for fædrene, for den første tid er moderen som regel derhjemme, fordi hun ammer," siger formand for de privatansatte i Djøf, Allan Luplau, til Newspaq.
Han ærgrer sig over de mange fædre, der må opgive drømmen om at hellige sig babymos, bleskift og barnegråd på fuld tid i en periode, fordi de ikke har råd.
"Der ligger en fejl i selve konceptet omkring barselsfonden, at den er begrænset til 23 uger, og ved at den er det, bliver den reelt ikke brugt," siger Allan Luplau.
Samtlige partier i Folketinget vedtog i 2006 loven om barselsudligning på det private arbejdsmarked.
Hensigten var dengang primært, at økonomiske forhold ikke må blive en barriere for kvinder i den fødedygtige alder.