Zornig: Først ryger fritidsinteresserne - til sidst varme og lys
Det overrasker ikke Lisbeth Zornig, at fattige og lavtuddannede familier skruer mere ned for varmen end andre familier. Vi kommer til at se mere af det i fremtiden, advarer hun.
Danmark er et fattigt land, hvis nogen skal gå og fryse, mener Lisbeth Zornig Andersen.
Danmark er et fattigt land, hvis nogen skal gå og fryse, mener Lisbeth Zornig Andersen. Foto: Emil Hougaard/Scanpix

Varme er en helt basal ting. Der burde man ikke skulle spare.

Sådan lyder det fra Lisbeth Zornig Andersen, stifter og partner i Huset Zornig, efter at en ny ph.d.-undersøgelse viser, at lavtlønnede og lavtuddannede bruger markant mindre varme hver måned.

Faktisk bruger man fire procent mindre på varme, hvis man har en grundskoleuddannelse i forhold til, hvis man er akademiker. Har man en årsindkomst på 200.000 kroner, bruger man også næsten fem procent mindre på varme, end hvis man tjener det dobbelte.

Og det selvom, at der er taget højde for, at en højere indkomst og en større og bedre bolig ofte følges ad.

Ifølge Lisbeth Zornig er tallene et udtryk for, at man skal spare mere.

- Tallene kommer slet ikke bag på mig, fordi jeg møder de familier, som vender hver en femøre. Først ryger fritidsinteresserne, abonnementerne og til sidst varme og lys. Når man skruer ned for varmen, er man ved at være der, hvor alt andet er barberet ned, siger Lisbeth Zornig, der frygter for, hvad forskellene egentlig dækker over.

- Danmark er et fattigt land, hvis nogen skal gå og fryse, siger hun.

Frøs selv som barn
For Lisbeth Zornig er det med at skrue ned for varmen noget, som hun selv har haft tæt inde på livet. Hun er vokset op i en fattig familie, og derfor er hun også særligt bekymret for de børn, som det kan gå ud over.

- I lang tid sov jeg på en drømmeseng, som var så tynd, at det nærmest kun var et stykke stof. Jeg pivfrøs så meget, at jeg fandt en rutine med at ligge og dreje rundt hele natten for at holde varmen, så jeg sov ikke ret meget. Det var noget af det voldsomste, husker hun.

På det niveau begynder det at skrue ned for varmen at gå meget hårdt ud over børnenes trivsel og måske også uddannelsesniveau, mener Lisbeth Zornig, der har mærket de langvarige konsekvenser på sin egen krop.

- Vi var meget syge. Jeg havde kronisk bronkitis, som jeg døjede med hele min barndom, og mit helbred er i dag præget af den dårlige kost og de mangelfulde boligforhold fra min barndom, siger hun.

Det vil kun blive værre
Lisbeth Zornig mener, at indførelsen af kontanthjælpsloftet er grotesk, og at man burde undersøge, om det har været med til at påvirke varmeforbruget hos fattige familier. 

- Det har nemlig for alvor gjort, at dem, der havde mindst før, har endnu mindre nu. Jeg vil meget gerne se, om de her forskelle i varmeforbrug bliver større over tid, nu når vi har fået kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og andet, siger hun og fortsætter: 

- Vi kommer til at se mere af det her, og på et tidspunkt kommer vi også til at se børn, der går og skralder og måske ovenikøbet tigger. Man skal tage det meget alvorligt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.