Andelen af elever, der går på fri- eller privatskole, er stigende. Det skriver Fagbladet Folkeskolen.

I 2017 gik 18,2 procent på en fri- eller privatskole, hvor tallet var 17,7 procent i 2016. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det betyder, at i alt 120.000 elever går i fri- eller privatskole, mens tallet for folkeskolen er cirka 540.000 elever.

Journalist og forfatter Lars Olsen har skrevet flere bøger om det danske samfund - herunder ulighed. Han er ærgerlig over udviklingen, da det vil betyde, at folkeskolen står svagere tilbage.

Læs også:

Dronningen dropper alkohol

- Folkeskolen har i Danmark haft en enormt vigtig samfundsopbyggende rolle som det sted, hvor børn fra høj og lav har mødtes og har lært hinanden at kende. Det har givet en forståelse på tværs af samfundsklasser, som er enorm vigtig for opbakningen til velfærdsstaten og for udviklingen af den danske samfundsmodel, siger Lars Olsen til Avisen.dk.

Det er især ø-kommuner som Samsø og Bornholm, hvor en stor andel går i privat- og friskoler. Det er en konsekvens af, at mange lokale folkeskoler i de senere år er blevet lukket og derefter drevet videre som fri- og privatskoler.

- Der har skolen været vigtig for sammenhængskraften i byen. De skoler, der kommer der, er socialt ret bredt sammensat, fordi det er byens skole, selvom der selvfølgelig er en risiko for, at der er nogle, der ikke har råd, siger han, siger Lars Olsen.

Læs også:

Farvel til Freja Kirk og Claudia Rex

Udover ø-kommunerne er Nyborg Kommune den kommune, hvor den største andel går i privatskole. Helt præcis 34,25 procent. I den anden ende af skalaen finder man Dragør med 3,65 procent, mens der på Læsø ikke går en eneste elev i en privat- eller friskole.

Men tendensen er ikke kun synlig i landkommunerne. Både i Aarhus, Odense, Aalborg og København går over 10 procent af eleverne i fri- eller privatskole.

-  At København er oppe på 26 procent. Det er et problem. Det er fordi, den højere middelklasse også er begyndt at stemple ud fra folkeskolen. Det er et demokratisk problem. Mange af de børn kommer fra familier, hvor forældre er akademikere og har indflydelsesrige job. I folkeskolen kunne de have mødt børn fra andre sociale lag, børn af tømrersvenden og rengøringsassistenter. Men det gør de ikke, fordi de søger sammen i enklaver, siger Lars Olsen.

I en analyse hos Ugebrevet A4 opfordrer chefredaktør på Netavisen Pio Pio, Jens Jonatan Steen, nyvalgte kommunalpolitikere til at tænke sig om, inden de lukker flere folkeskoler.

S: Det er bekymrende

At flere vælger privatskole er ikke en udvikling, man ser på med milde øjne hos Socialdemokratiet, fortæller undervisningsordfører Annette Lind.

-  Der er ingen tvivl om, at vi synes, folkeskolen skal være et naturligt førstevalg. Det er meget bekymrende, at vi nærmer os, at en femtedel går på privatskole eller friskole, siger Annette Lind til Avisen.dk.

Ligesom Lars Olsen tilskriver hun en også en stor del af forklaringen, de mange lukkede folkeskoler i lokalsamfundene.

Læs også:

Clinton indlagt på hospitalet

Hun peger dog også på, at der er brug for et kvalitetsløft, der skal gøre folkeskolen endnu mere attraktiv. 

- Vi har en helt unik foranstaltning i folkeskolen. Her møder man alle lag i samfundet, og det er enormt vigtigt, at den proces bliver udviklet. Det, vi ser lige nu, er, at kommunerne må spare, og der fyres lærere og pædagoger. Der vil vi gerne styrke nedefra og kigge på, om opgaverne står på mål med økonomien i kommunerne, siger Annette Lind, der gerne ser, at der kommer mere fokus på de praktiske fag i folkeskolen.

Konkret vil Socialdemokratiet gerne sætte koblingsprocenten ned på 71 procent, fortæller Annette Lind. 

Koblingsprocenten betegner, hvor stor en procentdel af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev de frie grundskoler modtager i statstilskud for hver elev.

Regeringen vil gerne have at koblingsprocenten bliver hævet fra de nuværende 75 procent til 76 procent.

Læs også:

Claus Elming: De ryger ud af Vild med dans i aften