Regeringen har netop fremlagt deres forslag til en finanslov for 2019. Det medfører færre midler til Arbejdstilsynet, herunder fyringer af medarbejdere, påstår oppositionspartierne og Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak.
Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl er gået sammen med beskæftigelses- og arbejdsmiljøordførere fra Socialdemokratiet, SF, Alternativet og Radikale Venstre om at sikre 100 millioner ekstra til Arbejdstilsynet.
- Der har været en systematisk udhuling af Arbejdstilsynet i lang tid, og derfor er det vigtigt, at vi prøver at få regeringen til at ændre den politik og som minimum at signalere, at vi i oppositionen vil tage os af det, når vi får et flertal for det, siger Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Christian Juhl, til Avisen.dk.
Arbejdet for at sikre de ekstra millioner til Arbejdstilsynet er opstået på baggrund af udregninger, der tager udgangspunkt i tidligere regnskaber for Arbejdstilsynet og regeringens finanslovsforslag. Her kan Christian Juhl konstatere, at der vil være markant færre midler til Arbejdstilsynet de kommende år.
Fra 2011 til 2017 viser regnskabet, at antallet af ansatte i Arbejdstilsynet faldt fra 727 til 577, mens der blev skåret med 50 millioner. I udregningerne påstås det, at regeringen i 2019 vil bruge 40 millioner kroner mindre og fyre 25 ansatte i Arbejdstilsynet.
Konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø
Også Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak protesterer mod de påståede nedskæringer i Arbejdstilsynet. Foreningen har sendt et åbent brev til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
De er bekymrede for, at besparelserne kommer til at betyde, at det psykiske arbejdsmiljø kommer mindre i fokus.
Foreningen ønsker især at bekæmpe mobning på arbejdspladsen, der hører under det psykiske arbejdsmiljø, og kan have alvorlige konsekvenser for den, der bliver udsat for det.
- Det ligger os meget på sinde, at der er en indsats fra Arbejdstilsynet både i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vi kan se, at rigtig mange mennesker kommer til skade ved at gå på arbejde. Vi kan også se, at mange forsøger at råbe op uden at få hjælp, siger formand Gitte Strandgaard til Avisen.dk.
Tilbage til 2015-niveau
I 2015 blev der brugt 489 millioner kroner på Arbejdstilsynet, og det er det højeste niveau siden 2011. Det vil Christian Juhl gerne tilbage til.
Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, mener dog ikke, at Christian Juhl kan sammenligne det nuværende niveau med niveauet i 2015 og på den baggrund argumentere for, at regeringen ønsker at skære i Arbejdstilsynet.
Bent Bøgsted påpeger, at der før 2015 blev tildelt ekstraordinære ressourcer til Arbejdstilsynet i en begrænset periode, og derfor ser niveauet for 2015 unaturligt højt ud.
Det betyder ikke, at der fra regeringens side er lagt op til besparelser, men at de penge, der hidtil har været, er sluppet op.
Faste bevillinger til Arbejdstilsynet
Ifølge Bent Bøgsted har flere partier en aftale med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) om at finde et fast niveau for bevillinger til Arbejdstilsynet.
Det skal ske, når det ekspertudvalg, der sidste år blev nedsat af regeringen med formålet om at nytænke arbejdsmiljøindsatsen, kommer med deres anbefalinger torsdag den 27. september.
- Det betyder meget for os, at Arbejdstilsynet er fornuftigt finansieret. Det ligger os meget på sinde, at der er et ordentligt arbejdsmiljø, og det bliver der også arbejdet hen imod. Vi skal have fundet den indsats, der virker. Udvalget er nedsat, fordi holdningen er, at arbejdsmiljøloven er god nok, men den bliver ikke brugt, som den skal, siger Bent Bøgsted til Avisen.dk.
Også beskæftigelsesordfører for Konservative, Anders Johansson, understreger, at der ikke er tale om nedskæringer på Arbejdstilsynet. Derimod er ønsket at effektivisere Arbejdstilsynet.
- Vores ambition er, at Arbejdstilsynet skal arbejde mere målrettet. Det betyder, at der i højere grad skal være en risikobaseret tilgang til tingene, så arbejdet er målrettet de brancher, hvor man oplever store udfordringer med arbejdsmiljøet, for det har en større effekt, siger han til Avisen.dk.