14 handicaporganisationer, der er gået sammen mod forringelser af fleksjobordningen, frygter, at arbejdsgiverne hellere vil ansætte studerende og andre uden et handicap, når fleksjobberne skal søge arbejde og arbejdsgiverne skal betale for den tid, de er på arbejde. Det oplyser DR Sjælland.
I dag genoptages forhandlingerne om en reform af førtids-og fleksjobordningerne på Christiansborg.
Jan Jakobsen fra Ringsted, som hele livet har haft muskelsvind, er en af de, der protesterer. Han mener, at den ændring som ligger i regeringens udspil vil sende folk fra at arbejde nogle timer om ugen tilbage til passiv forsøgelse. Han er visiteret til 15 timers fleksjob, og det er, hvad arbejdsgiverne betaler for, men Jan Jakobsen er 30 timer om at udføre arbejdet. Han er også medlem af Ringsted Byråd for Enhedslisten.
I den nuværende ordning arbejder en handicappet så mange timer, som sit handicap muliggør, men får udbetalt overenskomstmæssig løn for 37 timer
Det princip brydes i den kommende fleksjobordning. De handicappede skal kun have løn for de timer, som de reelt kan arbejde og de vil få udbetalt en form for understøttelse for resten af timerne.
En af forslagets fædre Hans Bach direktør i forskningsinstituionen Discus indrømmer, der er tale om en spareøvelse. Han mener, samtidig, at det er rigtigt at de højest lønnede fleksjobber må undgælde, så de allerdårligste også får en mulighed.
Princippet er helt galt siger Jørgen Lenger koordinator for 14 handicaporganisationer, der er gået sammen i en fælles protest.
- Fleksjobberne er i forvejen en udsat gruppe og det må være hele samfundet, der tager sig af de svageste handicappede og ikke blot de handicappede selv, siger han.
I regeringens udspil skal alle handicappede ind i fleksjobordningen bare de kan arbejde en, to eller fem timer og så have 90 procent understøttelse for resten af tiden. Hvis de ikke kan skaffe arbejde i løbet af to år ryger de derefter på kontanthjælp.
- I dag er det sådan, at det især er de stærkeste og veluddannede af de handicappede, der gør brug af fleksjobordningen, da man minimum skal kunne arbejde 12 timer. F.eks. er hver femte fleksjobber pædagog eller lærer, siger Hans Bach til DR Sjælland.
- Mange handicappede er jo ikke så effektive, men det gør jo ikke noget under den nuværende ordning, hvor de får kompenseret til fuld løn fra kommunen, siger han.
I dag 17.000 fleksjobbere uden arbejde.