Fire mænd fik ikke strafrabat, da Østre Landsret fredag afsagde dom i deres sag, der handler om narkosalg og smugling af hash, MDMA og amfetamin. Blandt mændene er et medlem af rockergruppen Bandidos.
I byretten blev mændene i december 2015 samlet set idømt 21,5 års fængsel.
Landsretten hævede straffen for to af dem og lagde halvandet år oveni. De to andre fik stadfæstet deres domme.
Sagen handler om i alt 36 kilo hash, to kilo amfetamin og to kilo MDMA, der er en form for ecstasy. Stoffet blev i 2014 smuglet til Norge.
Mændene er mellem 34 og 57 år.
Heinrich Aage Nielsen, 45, der ifølge politiet er medlem af Bandidos, blev i byretten idømt fire års fængsel for sin rolle i smuglingen. Den straf skærpede landsretten til fem års fængsel.
Den 53-årige Henrik Støckel fik lagt et halvt år oven i byrettens straf på to et halvt års fængsel, så han nu skal tre år i fængsel.
Kim Ejnar Christoffersen, 57, blev i såvel byret som landsret idømt ni års fængsel for sin rolle som kurer.
Samme rolle mener retten, at Mantas Varzinskas spillede. Den 34-årige litauer er i såvel byret som landsret idømt seks års fængsel og udvisning af Danmark.
I forbindelse med sagen konfiskerede politiet blandt andet to macheter, to CS-gassprays, en peberspray, to knive og en sabel.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.