Der er fest i Diabetesforeningen i dag. Her får man nemlig en pæn luns af de 1,5 milliarder kroner, regeringen afsætter til at bremse livsstilssygdomme som KOL og diabetes.
“Vi er rigtig glade for det løft og den erkendelse af, at 320.000 meget hurtigt bliver til 600.000. Det her handler meget om livsværdi, men også om samfundsøkonomi,” siger administrerende direktør i Diabetesforeningen Henrik Nedergaard til Avisen.dk.
Voldsomt dyr sygdom
Diabetes udvikler sig som en voldsomt dyr steppebrand. I 2006 kostede sygdommen, ifølge Diabetesforeningen, 31,5 milliarder kroner, og dengang var der 100.000 færre diabetikere end i dag.
En del af omkostningerne handler om, at de syge siver væk fra arbejdsmarkedet. Derfor vil en tidlig indsats, hvor man får diagnosticeret danskerne hurtigt, have en gavnlig effekt på arbejdsudbuddet, mener Henrik Nedergaard.
“Jeg håber, vi kan bryde den kurve, som stiger med eksplosionsagtig hast. Det andet, vi er sikre på kommer til at ske er, at vi får mulighed for at fastholde folk længere på arbejdsmarkedet. En del af udgifterne til sygdommen er jo tabt arbejdfortjeneste. Så jo mere bevidste vi er om at fastholde folk, jo bedre.”
Han peger på, at en sidegevinst kan være, at folk undgår at udvikle depression og angst, hvis de bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Flere år på arbejdsmarkedet
Professor i sundhedsøkonomi på Aarhus Universitet Jes Søgaard bekræfter, at mere effektiv forebyggelse af livsstilssygdomme som diabetes og KOL kan sikre, at flere bliver på arbejdsmarkedet.
“Vi ved for eksempel, at man - med en tidlig og effektiv behandlingsindsats over for KOL og astma - kan hente en stor andel af de samfundsmæssige omkostninger, der er knyttet til, at man trækker sig i gennemsnit 10 år tidligere fra arbejdsmarkedet. Der er undersøgelser, der tyder på, at det vil give øget arbejdsudbud og nedsat sygefravær.”
I forhold til for eksempel KOL-patienter siger Jes Søgaard, at mange ryger ud af arbejdsmarkedet allerede ved 55-års alderen.
“Du fjerner jo ikke nødvendigvis den lavere produktivitet, men det at du fanger folk tidligere, sætter dem i behandling og vel at mærke får dem til at holde op med at ryge og ændre livsstil, det vil betyde noget for arbejdsudbuddet.”