Lykken er ikke en fed tegnebog - det fastslår en ny undersøgelse af verdens unges lykkebarometer.
Musikkanalen MTV har spurgt flere end 5.400 unge fordelt på 14 lande om hvad, de er bange for, og hvor lykkelige, de føler sig. Og det er tilsyneladende ikke velstand, mærketøj og adgang til internationale musiktv-stationer, der gør verdens unge mest lykkelige. Kun otte procent af de rige japanske unge er glade for livet, mens hele 84 procent af kineserne ser lyst og positivt på fremtiden. I toppen af listen ligger Indien, mens under 30 procent af de unge i Storbritannien og USA er tilfredse med tingenes tilstand.
»Jo lykkeligere, de unge er i udviklingslandene, des mere religiøse er de,« lyder en af konklusionerne i undersøgelsen, skriver Reuters.
En anden grund til de lykkelige, unge generationer i udviklingslandene er, at de generelt ser lyst på fremtiden, siger direktøren for MTV?s moderselskab, der har udført undersøgelsen.
»I udviklingslandene er den økonomiske vækst på vej op ... så det er logisk, at der er optimisme og en positiv følelse,« mener Bill Roedy.
I de udviklede lande sender frygten for arbejdsløshed og præstationspres lykketermometeret ned på frysepunktet. Mange frygter også terror, kræftsygdomme og globaliseringen. Hele 95 procent af de tyske unge er for eksempel bange for, at de er ved at miste deres kultur, og fire femtedele af briterne frygter terrorangreb.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.