FAKTA: Striden om det danske atomaffald
Regeringen foreslår at oplagre atomaffaldet i yderligere 30 til 50 år på Risø.

Det danske atomaffald kan få lov at blive på den gamle forskningsstation i Risø i yderligere 30-50 år, hvis regeringen kommer igennem med et nyt forslag.

Det sker, mens man overvejer, hvad der skal ske med de godt 5000 kubikmeter atomaffald på lang sigt.

Her er en tidslinje over striden om det danske atomaffald:

* 1957-1964: Risø-anlæggene tages i brug for at udforske atomenergiens muligheder.

* 1985: Folketinget beslutter, at atomkraft ikke skal være en del af dansk energiforsyning.

* 2000: Det sidste anlæg på Risø tages ud af drift.

* 2003: Folketinget beslutter, at atomaffaldet Risø skal ryddes inden 2023, og man vil undersøge muligheden for, at affaldet forsegles i et lager 30 til 100 meter under jorden.

* 2011: En række kommuner bliver udpeget som kandidater til at huse affaldet i et slutdepot. Det handler om Bornholm, Lolland, Kerteminde, Skive og Struer. Ingen af dem vil have affaldet, og flere borgerorganisationer protesterer.

* 2017: Regeringen foreslår at oplagre affaldet på Risø i op til yderligere 30 til 50 år for at få tid til at undersøge muligheden for at lave et slutdepot 500 meter under jorden.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

/ritzau/