Dagens program ved VM i fodbold søndag 17. juni:
14.00: Costa Rica-Serbien (gruppe E), Samara, DR1.
Costa Rica skal forsøge at følge op på den fornemme bedrift fra 2014, hvor landet nåede VM-kvartfinalen, som blev tabt til Holland efter straffesparkskonkurrence. Bookmakerne anser det dog for mere sandsynligt, at Serbien for første gang som selvstændig nation går videre fra sin VM-gruppe.
17.00: Tyskland-Mexico (gruppe F), Moskva, TV2.
Tysklands forsvarende verdensmestre har profiler en masse og er blandt favoritterne til endnu en VM-titel. Mexico kan gøre sig forhåbninger om gruppens andenplads, men efterlod ikke det bedste indtryk i den sidste testkamp mod Danmark, der blev tabt 0-2.
20.00: Brasilien-Schweiz (gruppe E), Rostov, DR1.
Brasilien jagter sin sjette VM-titel ovenpå skuffelsen for fire år siden, hvor værtsnationen tabte semifinalen 1-7 til Tyskland. Neymar, der er tilbage efter en skade, er i spidsen for et overflødighedshorn af stjerner, når holdet møder Schweiz, der næsten udelukkende tæller spillere fra Europas største ligaer.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.