Røde partier forlanger bedre forhold for udviste asylbørn på det omdiskuterede Udrejsecenter Sjælsmark.
Det skriver Politiken søndag.
I avisen lægger de røde partiledere fælles pres på formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen for at forbedre forholdene på udrejsecenteret, hvis en S-ledet regering skulle blive til virkelighed efter et valg.
Her er fakta om baggrunden for centeret:
* Udrejsecenter Sjælsmark blev etableret i februar 2015 som et særligt asylcenter med Kriminalforsorgen som operatør.
* På Sjælsmark bor der knap 100 børn af afviste asylansøgere, som ikke vil rejse, men som regeringen heller ikke kan sende hjem.
* Beslutningen, om at Sjælsmark Kaserne skal huse et udrejsecenter for afviste asylansøgere, blev taget i 2013 af den daværende S-R-SF-regering.
* Dengang lød ministeriets begrundelse, at indkvartering på udrejsecentret vil skulle benyttes som "målrettet motiverende foranstaltning for at sikre, at de pågældende i praksis kan udsendes inden for kortere tid".
Kilder: Justitsministeriet, Kriminalforsorgen, Politiken.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.