Regeringen fremlægger onsdag sit integrationsudspil "Alle skal bidrage - flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse".
Det fremlægges i Statsministeriet af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) og social- og integrationsminister Manu Sareen (R).
Regeringen vil belønne kommuner for at skaffe 30.000 flygtninge og indvandrere i job. Flygtninge får ifølge Politiken "ret og pligt til at deltage i nyttejob, løntilskud eller virksomhedspraktik".
* Unge udlændinge under 30 år pålægges at tage en uddannelse ligesom andre danske unge på kontanthjælp.
* Regeringen giver 44 millioner kroner ekstra til kommunale jobcentre. Den kommunale refusion ændres, så kommuner får en bonus, hvis de en udlænding kommer i nyttejob, løntilskud eller praktik i en virksomhed.
* 10 år efter at flygtninge får asyl i Danmark, er kun godt hver fjerde i job. Det viser en undersøgelse fra DA's nyhedsbrev, Agenda. DA har analyseret, hvor mange af de flygtninge, som 2000-2003 fik asyl, der havde job i perioden 2010-2013.
* Mange flygtninge, der ikke har job efter 10 år, får svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, mener professor Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Kilder: Politiken. DA's nyhedsbrev Agenda,
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.