FAKTA: Sådan foregår produktionen af antibiotikafrie svin

Hver uge slagter Danish Crown 6000 svin, der aldrig har set skyggen af antibiotika.

Danish Crown skal fra uge 35 forsyne discountkæden med svinekød fra svin, der aldrig har set skyggen af antibiotika.

Her kan du læse om konceptet, der hedder OUA - Opdrættet Uden Antiobiotika.

*Danish Crown etablerede på forsøgsbasis den første produktion af antibiotikafrie svin på Bornholm i 2015.

*Siden er produktionen øget, og der er nu 40 leverandører landet over.

*Hver uge slagtes 6000 antibiotikafrie svin hos Danish Crown. Til sammenligning slagtes der 3000 økologiske svin på koncernens slagterier.

*I den økologiske produktion er antibiotika ikke bandlyst, men det er langt lavere end i konventionelle produktion.

*Landmænd, der opdrætter svin efter OUA-konceptet, skal fortsat bruge antibiotika, hvis et dyr bliver sygt.

*I så fald vil det enkelte dyr bare ikke blive solgt som værende antibiotikafrit.

*I princippet skal alt dansk svinekød være frit for antibiotika, når forbrugerne spiser det.

*Det hænger sammen med, at svin, der behandles med antibiotika under opvæksten, først må slagtes, når antibiotikarester er ude af kroppen.

*Det særlige ved OUA-konceptet er, at der ikke bruges antibiotika under opvæksten.

*Produktionen bliver derved lidt dyrere, blandt andet fordi der bruges andet foder.

*Til gengæld er afregningen for kødet også cirka ti procent højere hos Danish Crown.

Kilde: Danish Crown.

/ritzau/