Danskernes mediebrug foregår i høj grad på digitale og mobile platforme.
Streaming går frem, mens flow-tv og traditionel radiolytning går tilbage.
Det er nogle af de konklusioner, der indgår i den årlige rapportering om danskernes brug af medier, som Slots- og Kulturstyrelsen fredag offentliggør.
Se udpluk fra rapporten her:
* I 2017 så danskerne i gennemsnit traditionelt fjernsyn i 2 timer og 30 minutter dagligt. Forskellene mellem de yngre og de ældres tv-forbrug er fortsat markant. Eksempelvis så de 12 til 18-årige tv i 46 minutter om dagen, mens de 71-årige og derover så tv i 284 minutter.
* Radiolytningen er faldet fra 1 time og 56 minutter dagligt i 2016 til 1 time og 51 minutter i 2017. I modsætning til 2016, hvor kun lyttetiden til et mindre antal kanaler faldt, er faldet i lyttetiden i 2017 fordelt over størstedelen af kanalerne.
* Over halvdelen af danskerne (54 procent) har i 2017 streamet audiovisuelt indhold mindst én gang om ugen. Forskellen mellem de yngre og de ældre er imidlertid fortsat stor.
* Smartphonen er det mest benyttede apparat, når danskerne skal på internettet både generelt og uden for hjemmet. I 2017 benyttede 83 procent af danskerne smartphone til at gå på internettet, hvilket er mere end dobbelt så mange som i 2011. I 2017 bruger markant flere ældre nu også smartphonen til dette formål.
* Annoncemarkedet er fortsat i vækst og voksede fra 2016 til 2017 med 127 millioner kroner til i alt 13.447 millioner kroner. Udviklingen er fortsat kendetegnet ved store forskydninger mellem de forskellige mediegrupper: Særligt annonceomsætningen på internettet vokser (+558 millioner kroner i 2017), mens annonceomsætningen for trykte medier falder (-375 millioner kroner).
Kilder: Slots- og Kulturstyrelsen
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.