Antibiotika spiller en nøglerolle i behandlingen af infektioner og har reddet millioner af menneskeliv.
Men antibiotika bliver ikke ved med at virke, hvis der bruges for meget af det, og hver gang vi bruger antibiotika, bliver bakterier mere resistente.
De bakterier, der blandt andet giver problemer, er:
* MRSA, hvor der ud over den type, der kommer fra svin, er flere andre, som spredes mellem mennesker.
MRSA giver typisk sårinfektion, bylder og børnesår, men kan også give infektion i knogler og led samt blodforgiftning.
* ESBL (Extended Spektrum Beta-Lactamase). Det er tarmbakterier, som især kommer fra fjerkræ.
Op mod halvdelen af kyllinger i køle- eller frysediske i supermarkeder har de bakterier eller lignende resistente bakterier på sig. Det er derfor vigtigt med god hygiejne i køkkenet, når man tilbereder fjerkræ og råt kød.
ESBL-bakterier giver typisk blærebetændelse, men de kan også give nyrebækkenbetændelse og blodforgiftning.
* Clostridium difficile er en tarmbakterie, som har spredt sig fra Nordamerika til blandt andet Danmark.
Den giver diarré og smitter via afføring. Den danner sporer, som er en form for dvaleform, bakterien kan antage. Det betyder, at eksempelvis vand, sæbe og sprit ikke kan slå den ned.
* VRE (Vancomycin resistente enterokokker). Disse bakterier er født resistente over for en lang række antibiotika. Det giver derfor store behandlingsproblemer.
VRE giver typisk blærebetændelse, men bakterien kan også sætte sig på hjertets klapper og give hjerteklapbetændelse.
Kilde: Medicin.dk.
/ritzau/