Gennem de seneste knap to år har den særlige anklager Robert Mueller undersøgt, om russere blandede sig i den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016.
Søndag afleverede justitsminister William Barr de vigtigste konklusioner fra undersøgelsens rapport til Kongressen.
Her er nogle af de nøglefakta, der blandt andet nævnes i justitsministerens brev:
* Siden maj 2017 er der udstedt 2800 stævninger.
* Der er gennemført næsten 500 ransagninger.
* Omkring 500 vidner er blevet afhørt.
* Der er udstedt flere end 230 ordrer på kommunikationskorrespondancer.
* Der er sendt 13 anmodninger til udenlandske regeringer om bevismateriale.
* Der er rejst 37 tiltaler.
* 19 advokater og 40 agenter fra det føderale forbundspoliti, FBI, har været ansat af Mueller.
Kilde: dpa
/ritzau/