Nets er blevet solgt. Virksomheden, som bedst kendes for driften af dankortet og betalingsservice, er blevet opkøbt af den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman.
94,1 procent af Nets' aktionærer har sagt ja til et købstilbud fra kapitalfonden.
Her er en oversigt over, hvad Nets er:
* Nets styrer dankortet og betalingsservice.
* Derudover har Nets en aftale med den danske Stat om at drive NemID.
* Nets ejer sammen med Post Danmark e-Boks.
* Før i tiden hed Nets PBS. Selskabet blev grundlagt i 1969.
* En fusion mellem PBS og norske Nordito dannede i 2010 Nets.
* Nets har tidligere været ejet af pengeinstitutter. Både danske og norske.
* Tre år siden er det, at Nets skiftede ejere sidst. Kapitalfondene Bain og Advent samt ATP købte Nets for 17 milliarder kroner.
* I 2016 blev Nets børsnoteret til en værdi af 30 milliarder kroner. Med opkøbet afnoteres Nets fra fondsbørsen fra 7. februar.
* I 2016 lancerede Nets mere end 10 nye produkter, herunder det kontaktløse dankort og betalingsservice appen.
* I 2017 satte danskernes forbrug med dankort rekord. Forbruget steg med godt 10 milliarder i forhold til året før. Det samlede dankortforbrug var i 2017 cirka 365 milliarder kroner.
* Foruden aktiviteterne i Danmark driver Nets, der har cirka 2500 medarbejdere, betalingssystemer i det øvrige Norden. Her serviceres over 33 millioner betalingskort.
* Hellman & Friedmans købstilbud på Nets lyder på 165 kroner per aktie. Kapitalfonden skal derfor lægge 33,1 milliarder for Nets.
Kilder: Nets, Ritzau.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.