En meget imødeset rapport om den globale opvarmning er offentliggjort mandag.
Rapporten er udfærdiget af FN's Klimapanel (IPCC). Bliv klogere på organisationen her:
* IPCC blev oprettet i 1988 for at rådgive verdens regeringer om klimaforandringer og har i dag 195 medlemslande.
* Panelet ledes fra Genève. IPCC bedriver ikke selvstændig forskning, men trækker på et netværk af klimaforskere over hele kloden.
* I 1990 udkom IPCC's første statusrapport om Jordens klima. Siden fulgte tykke statusrapporter i 1995, 2001, 2007 og 2014. Sidstnævnte var videnskabeligt grundlag for FN-topmødet COP21 i Paris i 2015, hvor der blev indgået en aftale om at stoppe den globale opvarmning ved 1,5-2 grader.
* Ved topmødet i 2015 blev IPCC opfordret til at lave en særrapport, der skulle oplyse om konsekvenserne ved global opvarmning på 1,5 grader. Det er den, der nu er udkommet.
* Rapporten indeholder over 6000 referencer til forskning. Eksperter og regeringer har i høringsrunder bidraget med godt 42.000 kommentarer.
* Indholdet af rapporten kommer til at spille en nøglerolle ved det kommende klimatopmøde COP24, der holdes i december i Polen.
Kilder: IPCC, Danmarks Klimacenter på DMI, Reuters.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.