Er du på overførselsindkomst, så er det måske ikke det tidspunkt i dit liv, der er størst overskud - hverken mentalt eller på pengekontoen - til at tænke på pensionsopsparing.
Og fremadrettet er det faktisk slet ikke noget, du behøver at tænke så meget over. Fra årsskiftet er pensionsopsparing ved siden af overførselsindkomsten nemlig gjort obligatorisk.
– Man skal ikke selv gøre noget, det kommer helt automatisk for dem, der modtager overførselsindkomst, fortæller Mads Moberg Reumert, som er seniorøkonom hos Danica Pension.
– Det betyder, at man sparer op i en periode, hvor man ikke har samme mulighed som med et arbejde, tilføjer han.
Det får betydning for blandt andre modtagere af dagpenge, kontanthjælp og førtidspension.
Ordningen begynder ganske blødt fra det nye år, hvor der går et beløb svarende til 0,3 procent af det, du får i overførselsindkomst, ind på en pensionsopsparing.
År for år stiger procentsatsen med 0,3 procent frem til 2030, hvor den lander på 3,3 procent. Senest i 2029 skal politikerne beslutte, hvad der fremadrettet skal ske med ordningen.
Pengene indbetales til ATP. Og når du rammer folkepensionsalderen, får du udbetalt pengene som en del af din ATP Livslang Pension.
– Pensionsbidraget kommer oven i det beløb, man får i ydelse. Man får altså ikke mindre at leve for, selv om man sparer op til pension, forklarer presserådgiver Christian Mortensen fra ATP.
Midlerne er tidligere landet i satspuljen, men går frem mod 2030 til overførselsmodtagernes pensionsopsparing.
Fordi ordningen bare kommer oven i din ATP Livslang Pension, skal du heller ikke betale særskilt for omkostninger til investering og administration.
Det er altså en - i begyndelsen dog ganske beskeden - hjælp til at få gang i pensionsopsparingen.
– Og dem, der kommer tilbage efter at have været sygemeldt, har været på sygedagpenge eller barselsdagpenge, skal ikke spare lige så meget op for at indhente det tabte, siger Mads Moberg Reumert.
Har du derimod sørget for, at der går indbetalinger ind i et leje, der modsvarer, hvordan du gerne vil have din pensionisttilværelse til at se ud, så kan du begynde at overveje dine muligheder.
- Så står du til en lidt større pension, og så kan du overveje, om det er meget rart at have til din alderdom, eller om du ikke behøver at lægge helt så meget til side selv.
- Måske har du i stedet nogle behov, der kan realiseres nu, siger Mads Moberg Reumert.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk, Ritzau FOKUS