I alt 173 fjernvarmeværker i hovedsageligt landområder har indtil 1. januar 2019 modtaget et statsligt tilskud kaldet grundbeløbet.
Indtil nu har kun 98 af varmeværkerne offentliggjort priser efter tilskuddets afvikling, og det viser prisstigninger for tusinder af danskere. De resterende 75 værker har forskudt regnskabsår, hvorfor de først kan ændre priser til sommer.
I gennemsnit er prisen på tværs af de 98 værker steget med 1595 kroner for et gennemsnitligt parcelhus på 130 kvadratmeter.
Nedenfor vises de 20 fjernvarmeværker, der har hævet prisen mest fra december 2017 til januar 2019.
Det første tal viser den årlige pris for et gennemsnitligt parcelhus på 130 kvadratmeter.
Det andet tal viser, hvor meget prisen er steget for et sådant hus fra december 2017 til 1. januar 2019.
Her stiger priserne mest:
Toftlund Fjernvarme: 18.016 / 8694.
Gram Fjernvarme: 20.784 / 8259.
Taars Varmeværk: 20.643 / 8003.
Engesvang-Moselund Kraftvarmeværk: 14.500 / 7919.
Vrå Varmeværk: 16.089 / 7127.
Tørring Kraftvarmeværk: 17.113 / 6963.
Faaborg, FFV Varme: 15.834 / 5883.
Aulum Fjernvarme: 15.375 / 5500.
Tim Kraftvarmeværk: 16.619 / 5204.
Bramming Fjernvarme: 13.956 / 5201.
Christiansfeld Fjernvarmeselskab: 17.131 / 5111.
Dronninglund Fjernvarme: 16.408 / 5021.
Give Fjernvarme: 12.216 / 4963.
Holsted Varmeværk: 17.838 / 4525.
Viborg Fjernvarme: 17.032 / 4472.
Ejby Fjernvarme: 14.559 / 4299.
Løgstør Fjernvarmeværk: 16.166 / 4019.
Jægerspris Kraftvarme: 13.098 / 3965.
Gudenådalens Energiselskab (Bjerringbro): 15.613 / 3959.
Ejstrupholm Varmeværk: 15.247 / 3959.
Kilder: Forsyningstilsynet, Dansk Fjernvarme.
/ritzau/