EU's associeringsaftale med Ukraine har haft en hård fødsel.
Men umiddelbart før et topmøde torsdag i Kiev mellem EU og Ukraine meldes alt nu klar, så aftalen træder fuldt i kraft 1. september.
Her kan du læse mere om aftalen:
* Associeringsaftalen skal knytte Ukraine tættere til EU både politisk og økonomisk.
* Den handler både om politisk samarbejde, om reformer i Ukraine og om frihandel med EU.
* Det udløste et blodigt oprør i Ukraine, da den daværende prorussiske præsident, Viktor Janukovitj, i november 2013 droppede associeringsaftalen med EU og i stedet indgik en aftale med Rusland.
* Oprøret fik i februar 2014 Janukovitj til at flygte til Rusland, der siden har ligget i konflikt med Ukraine. Konflikten har indtil nu kostet over 10.000 mennesker livet.
* 16. september 2014 vedtog Europa-Parlamentet og parlamentet i Ukraine simultant den nye associeringsaftale.
* I april 2016 stemte de hollandske vælgere imidlertid nej til aftalen. Formentlig mere i protest mod EU end i protest mod selve aftalen.
* Det følte ukrainerne som et stort svigt, efter at de i 2014 havde vraget Rusland til fordel for en tættere tilknytning til EU.
* Hollands nej endte dog ikke med at blokere for associeringsaftalen med Ukraine.
* Løsningen blev, at et EU-topmøde i december fastslog en masse ting, som aftalen ikke betyder.
* Den stiller ikke Ukraine et EU-medlemskab i udsigt. Den lover ingen sikkerhedsgarantier. Heller ikke fri ret til at arbejde i EU. Og den kræver ikke mere økonomisk støtte.
* Herefter blev vejen banet for, at aftalen med Ukraine kan træde fuldt i kraft. Og det sker 1. september.
* Dele af aftalen er allerede trådt midlertidigt i kraft.
* De første meldinger går på, at samhandelen er øget med 30 procent fra første kvartal 2017 i forhold til første kvartal 2016.
/ritzau/