Døden kan konstateres efter enten hjertedødskriteriet eller hjernedødskriteriet.
I dag udtager man dog kun organer til transplantation fra personer, der er erklæret hjernedøde, og som ligger i respirator.
Vedvarende mangel på organer og bedre teknologi har de seneste år betydet, at mange lande er begyndt at anvende organer fra hjertedøde.
Nu vil også danske transplantationslæger undersøge fordele og ulemper ved at indføre donation efter hjertedødskriteriet.
* Hjernedød:
Ved hjernedød er hjernestammen - den vigtigste del af hjernen - for evigt sat ud af funktion. Det er fra hjernestammen, at kroppens livsvigtige funktioner bliver styret.
Hjernedød er ikke det samme som koma. En patient i koma fortsætter med at have hjerneaktivitet og kan vågne op.
En hjernedød er derimod helt og aldeles død og kan ikke bringes til live igen. Men hjertet kan fortsætte med at slå et par dage, hvis personen lægges i respirator.
Når et menneske erklæres hjernedød, vil det som oftest være i forbindelse med en pludselig ulykke, en stor blødning i hjernen eller en akut opstået sygdom. Når det sker, vil organdonation kunne komme på tale.
I 1990 blev hjernedødskriteriet vedtaget. Det blev dermed muligt at udtage organer, mens kroppen stadig var i gang, men hjernedøden indtrådt.
Frem til 1990 transplanterede man kun nyrer i Danmark, men efter hjernedødskriteriet kom den første hjertetransplantation natten mellem den 2. og 3. oktober 1990 på Rigshospitalet.
* Hjertedød:
Det kaldes hjertedødskriteriet, når et menneske holder op med at trække vejret, og hjertet holder op med at slå.
Donation efter hjertedød er tilladt, men der er brug for kriterier, som med sikkerhed statuerer, at en patient er hjertedød.
Ved hjertedød laver man nemlig først dødsattest, når de sikre dødstegn er indtruffet. Men det betyder, at der er gået så lang tid, at den afdødes organer ikke længere kan bruges.
* Hvis donation fra hjertedøde bliver indført, vil lægerne være nødt til, nogle minutter efter at døden er indtrådt, at koble den døde donor til en hjertelungemaskine.
Det er for at forhindre, at organerne tager skade af blod- og iltstoppet.
* Langt de fleste mennesker konstateres døde ved hjertedødskriteriet, fordi hjertet holder op med at slå og vejrtrækningen standser. Kun i cirka 150-200 tilfælde hvert år dør hjernen først.
Kilder: Politiken, Kristeligt Dagblad, Ugeskrift for Læger, Sundhedsstyrelsen og DR.
/ritzau/