Rigtig mange unge bruger weekender, ferier og hverdagsaftener på et fritidsjob. Men i mange tilfælde kan der være problemer med brud på regler og love, advarer fagforeningen HK.
Hvert år kører fagbevægelsens jobpatrulje ud og rådgiver de unge. Samtidig tjekker man, om der nu også er styr på forholdene.
Ved hele 92 procent af Jobpatruljens kontrolbesøg i 2018 vurderede man, at der var et eller flere problemer i de unges ansættelsesforhold. Og det er vel at mærke ved besøg hos omkring 10.000 virksomheder. Ligeledes har man stillet en række spørgsmål til 3.015 af de unge, der har svaret på, hvilke forhold de arbejder under.
Flere beskriver mangler som ingen pauser, ingen løn under sygdom, for tunge løft eller manglende løn under oplæring. Og det er ikke godt nok, at de unge ikke altid arbejder under de rette vilkår, mener HK's næstformand Martin Rasmussen.
- Sådan som det har udviklet sig - især indenfor detailhandlen - bruger man jo flere og flere fritidsjobbere. Der er det altså vigtigt, at de ikke udnyttes som billig arbejdskraft. Når de så samtidig tager tunge løft og skub, er det meget vigtigt, at de unge er opmærksomme på de langsigtede konsekvenser, siger Martin Rasmussen til Avisen.dk.
HK's jobpatrulje har i løbet af sommeren besøgt cirka 10.000 virksomheder. Her opdagede de fejl og mangler i 92 procent af tilfældene.
Samtidig har HK spurgt 3.015 fritidsjobbere om de forholde, de arbejder under.
- 27 procent får ikke de pauser, de har ret til
- 28 procent løfter eller skubber for meget
- 6 procent er kommet til skade på arbejdet
- 38 procent har ikke fået instruktion i at undgå arbejdsskader
- 17 procent skal selv finde en afløser ved sygdom
- 51 procent får ikke løn under sygdom, selvom de har ret til det
- 4 procent mangler løn under oplæring
- 7 procent mangler en ansættelseskontrakt
Gennemsnitslønnen for de unge er steget i de seneste år. I 2018 var den 67,21 kroner i timen.
UDVID 
Tal viser, at de unge især er ansat i det private. Kun fire procent havde job i det offentlige.
Udover at køre ud og rådgive de unge fritidsjobbere har HK også oprettet en chatbot, som de unge kan skrive til med spørgsmål. Chatbotten har været i brug siden juli 2018 og er blevet benyttet af 500 unge. Til sammenligning var der kun 150 unge, der benyttede sig af Jobpatruljens telefon hotline i hele 2017.
Chatbotten kan give svar på en række basale spørgsmål, fortæller Martin Rasmussen.
- Vi arbejder hele tiden på, hvordan vi som fagforening kan blive mere moderne. Vi ved at mange unge kan lide at chatte, så i stedet for at dele en fritidsjob-guide ud, udviklede vi denne her chatbot. Det gjorde vi, fordi vi hele tiden arbejder på at gøre vores rådgivning bedre, siger Martin Rasmussen.
Arbejdsgivernes ansvar
Hvis der er behov for, at de unges sag skal tages videre, skal de dog være medlem af HK. Og det er kun meget få af de unge - nærmere bestemt 7,95 procent af de adspurgte - der er med i en fagforening.
Alligevel bruger HK hvert år mange ressourcer på, at jobpatruljen kører land og rige rundt.
- Der er mange grunde til, at vi kører ud og rådgiver de unge. Vi har jo en interesse i, at arbejdsgiverne betaler en ordentlig løn og har ordentlige forhold. De unge kan også være med til at løndumpe resten af arbejdsmarkedet. Men vi har jo også en generel interesse i at vise de unge værdien af en fagforening, siger han.
Han er ikke i tvivl om, hvor ansvaret i sidste ligger for, at der er styr på de unges arbejdsvilkår.
- Umiddelbart kan jeg kun se, at pilen kan pege på arbejdsgiveren. Det er ham, der skal sørge for, at tingene er i orden. Når jobpatruljen kører ud er det ikke fordi, de skal 'punke' arbejdsgiverne. Vi tager bare en stille og rolig snak om, hvordan tingene skal være, siger Martin Rasmussen.