René Knudsen er Formand for HK Service Hovedstaden, som med sine mere end 24.000 medlemmer er Danmarks største lokalfagforening. René blogger om det moderne arbejdsmarked og fremtidens fagforening.
I DANMARK er langt de fleste på arbejdsmarkedet omfattet af en overenskomst. Det er en central del af den danske model, at de ansatte kan organisere sig og stille kollektive krav til ordentlige forhold på arbejdspladserne. Desværre er det ikke alle led i vores samfund, som efterlever modellen.
Ud af HK/Privats 70.000 erhvervsaktive medlemmer er der nemlig en håndfuld på cirka 3000 som, på grund af den diskriminerende 50 procent-regel, ikke kan få en overenskomst. Reglen betyder, at virksomheder, som er medlem af en arbejdsgiverforening, kan forlange, at minimum 50 procent af medarbejderne i HK-jobfunktioner, skal være medlem af HK før overenskomsten træder i kraft.
For den organiserende del af fagbevægelsen betyder det, at arbejdsgivere kan snige sig uden om et overenskomstkrav ved at gemme sig bag 50 procent-reglen. Arbejdsgiverne har nemlig ingen pligt til at oplyse, hvor mange ansatte de har i HK-jobfunktioner. For langt størstedelen af de berørte medlemmer, har vi dog alligevel løst udfordringerne med 50 procent-reglen, og ved at organisere de ansatte ude på arbejdspladserne sikret dem en overenskomst.
Problemet med 50 procent-reglen er størst på store virksomheder, som TDC’s callcentre, hvor medarbejderne er unge, og hvor udskiftningen blandt de ansatte derfor er meget stor.
Hos TDC har man traditionelt haft en god overenskomst med Dansk Metal. Men hos Telco, et af TDC’s datterselskaber, der ejer Telmore og Fullrate, har man ingen overenskomst, på trods af, at Telco er medlem af Dansk Industri. Det resulterer i direkte forskelsbehandling af de ansatte hos TDC, og de ansatte hos Telmore og Fullrate, selvom de udfører de samme arbejdsopgaver for samme ejere.
Der er blandt andet forskel på pension, retten til den 6. ferieuge, barsel, fritvalgskonto med mere. På call-centrene hos Telmore og Fullrate er udskiftningen af medarbejderne meget stor, blandt andet fordi mange føler sig dårligt behandlet, og dermed forlader virksomhederne efter kort tids ansættelse. Flere af de ansatte er unge, og selvom telebranchen er en del af servicebranchen, betyder den hurtige udskiftning af medarbejdere, at det organiseringsmæssigt, minder mere om vilkårene i en butik, hvor der ligeledes er en stor udskiftning blandt medarbejderstablen.
På grund af 50 procent-reglen er det svært for os at gøre noget ved, fordi vi ikke ved, hvor mange medlemmer der skal til for at tegne en overenskomst. Derfor kræver det, at arbejdsgiverne af egen vilje oplyser os antallet af ansatte i virksomheden. Det er meget sjældent, at arbejdsgiverne er villige til det, og når vi i HK nærmer os at have organiseret 50 procent af de ansatte i HK-jobfunktioner, undviger virksomhederne at sikre ordentlige forhold ved at danne datterselskaber uden overenskomst og flytte ansatte fra selskab til selskab, hver gang vi er tæt på at have organiseret 50 procent af de ansatte på virksomheden.
For at få lighed og rimelighed på arbejdsmarkedet, bliver vi derfor nødt til fortsat at tage et opgør med 50 procent-reglen. 50 procent-reglen skævvrider arbejdsmarkedet og skaber unødig konflikt mellem virksomheder, medarbejdere, arbejdsgiverforening og fagbevægelsen. Og dem, der betaler prisen, er medarbejderne på virksomhederne. Det er ikke en del af den danske arbejdsmarkedsmodel, som vi er så kendte for verden over, og derfor bør 50 procent-reglen blive afskaffet ved de forstående overenskomstforhandlinger.
FOR DE brancher, hvor udskiftningen blandt medarbejderne er særlig stor, og hvor arbejdsmarkedet bliver underbudt, vil vi, indtil 50 procent-reglen helt afskaffes, tilbyde at give arbejdsgiverne ro fra vores kampagner i den resterende tid af en overenskomstperiode, såfremt arbejdsgiverne forpligter sig til at give os en tre måneders kampagneperiode mod den enkelte organiserede virksomhed.
Konkret foreslår vi, at arbejdsgiverne forpligtes til at oplyse et præcist antal ansatte i virksomheden, som låses i de tre måneder, så vi kender målet i kampagneperioden. Lige meget, om der i løbet af de tre måneder kommer flere eller færre medarbejdere til. Der skal altså i de tre måneder, hvor vi organiserer på virksomheden, være fuldstændig åbenhed mellem arbejdsgiverne og fagforeningen. Til gengæld kender virksomheden vilkårene i resten af overenskomstperioden. Det er både medarbejderne og virksomhederne bedst tjente med.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.