René Knudsen er Formand for HK Service Hovedstaden, som med sine mere end 24.000 medlemmer er Danmarks største lokalfagforening. René blogger om det moderne arbejdsmarked og fremtidens fagforening.
I DEN seneste måned har Ryanairs direktør, Michael O’Leary, atter været fremme i danske medier. Meldingen er klar: Det irske lavprisselskab er ikke færdig med at udvide i Danmark, og igen har man set sig varm på at oprette en base i København.
I sig selv er der intet galt i, at virksomheder ønsker at udvide og vinde ind på nye markedsandele, og det er da heller ikke overraskende, at Ryanair igen lægger op til at udvide sine aktiviteter i København. Det har jeg fuld forståelse for, for Københavns Lufthavn er år efter år at finde i toppen af listen over bedste lufthavne i verden. I min optik skyldes Københavns Lufthavns succes blandt andet den måde, vi i Danmark har indrettet vores arbejdsmarked på, hvor de ansatte bliver behandlet anstændigt. Derfor byder vi også nye virksomheder velkommen, som ønsker at drive forretning i Danmark.
Globaliseringen har gjort verden betragteligt mindre, og nye udenlandske virksomheder kommer dagligt til Danmark og ind på det danske marked. Det er der hverken noget nyt eller forkert i. Men det er klart, at det skal foregå på en ordentlig måde, med respekt for det danske arbejdsmarked, og de spilleregler, som vi i fællesskab er blevet enige om herhjemme. Man kan ikke bare komme med en fix idé og forvente, at lønmodtagerne lægger sig fladt ned, uden at stille spørgsmålstegn ved, hvad det egentligt er for en virksomhed, vi har med at gøre. Derfor overrasker det mig også, hvor kort en hukommelse, man tilsyneladende har på Ryanairs direktionsgang.
FOR BLOT et år siden, tabte Ryanair en af de største sager i fagbevægelsens historie ved Arbejdsretten. Her sagde lønmodtagerne tydeligt ”nej tak” til at blive behandlet urimeligt af virksomheder som Ryanair. Hos Ryanairs ledelse ser man ikke noget galt i at aflønne sine fuldtidsansatte med 10.000 kroner før skat og mener ikke, at man skal have løn under sygdom. Til gengæld skal de ansatte selv betale for sine uniformer, og være parate til at skifte arbejdsland med meget kort varsel. Det hænger simpelthen ikke sammen.
Sammen med Flyvebranchens Personale Union (FPU) støttede vi i HK og den øvrige fagbevægelse op om kampen for en rimelig løn, ordentlige arbejdstider, pension, løn under sygdom og alle de andre ”goder”, vi i Danmark betragter som helt almindelige forhold på arbejdsmarkedet. Under navnet ’Luftens Helte’ lancerede vi en storstilet kampagne, hvor alt fra kabinepersonalet, til dem der hjælper dig med at checke in, og dem der bærer bagagen ud til flyet, til os i fagbevægelsen og politikerne på Christiansborg, i fællesskab sagde fra over for Ryanairs ræs mod bunden. Selvom der ikke sidenhen har været behov for Luftens Helte, er vi altid klar til at starte propellen igen og kæmpe for ordentlige forhold i luftfartsbranchen.
Alligevel lader det ikke til, at Michael O’Leary har taget ved lære, når han nu igen vælger at fortælle danskerne, at han heller ikke denne gang ønsker en dialog eller at tegne overenskomst med fagbevægelsen. At Ryanairs direktør så åbenlyst nægter at konkurrere på lige fod med de øvrige virksomheder i Danmark skriger til himlen. Det har hverken vi, vores tillidsfolk eller lønmodtagerne glemt.
Hvis Ryanair får sit ønske om at oprette en base i København opfyldt til vinteren i 2017, som de nu planlægger, byder vi dem velkomne. Men det kræver, at de spiller efter samme regler som alle andre, og behandler deres ansatte OK. Hvis ikke de er villige til det, er vi mange, som står klar til at minde Ryanair om, hvordan man opfører sig på det danske arbejdsmarked.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.