En ud af fire får en slem overraskelse, når fyresedlen er landet og dagpengene går ind på bankkontoen.
Det viser en ny rundspørge, som 3F har lavet blandt godt 1.300 medlemmer, som fik dagpenge i august måned.
Godt hver tredje kendte til dagpengenes størrelse i forvejen, men stort set ingen blev positivt overraskede over beløbet. Det skriver Fagbladet 3F.
Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea siger, at dækningsgraden er lav, for eksempel sammenlignet med overgangen fra arbejdsmarkedet til pension, hvor man som tommelfingerregel opfordrer folk til at have 80 procent af deres løn. Hun fortæller også, at hendes egne undersøgelser over en årrække har vist, at ledige har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.
- Din økonomi er indrettet efter din løn. Når du er ledig, falder din indtægt. Varer ledigheden ikke så længe, kan du måske indhente det. Men varer det længe, kan det give større problemer, siger hun.
I Arbejdernes Landsbank vurderer privatøkonom Brian Friis Helmer, at det er svært at klare sig på dagpenge i det lange løb.
- De færreste vil kunne klare deres udgifter i det lange løb med en halv indtægt. Er der kun én voksen i husstanden, så kan det hurtigt begynde at se svært ud. Så det er ikke lutter lagkage at være på dagpenge, fastslår Brian Friis Helmer.
Han anbefaler generelt, at folk får sig en opsparing:
- Hvis man bliver ledig, går der måske 8.000 kroner mindre ind på kontoen hver måned. Derfor er det en god ide at have en buffer, så man har noget at spæde til med og kan klare sig gennem de første måneder. Forhåbentlig får man så et arbejde igen, siger Brian Friis Helmer.
Fagbladet 3F