En af de mest langtrukne sagaer på fodboldens spillermarked har været Manchester Uniteds forsøg på at sikre sig Evertons midtbaneprofil Marouane Fellaini.
Og kort før transfervinduet smækkede ved midnatstid mandag er handlen gået igennem.
Everton bekræfter på sin hjemmeside, at den 25-årige Fellaini skifter til de forsvarende engelske mestre. Ifølge BBC betaler United 27,5 millioner pund for belgieren. Det svarer til cirka 242 millioner danske kroner.
United har to gange tidligere denne sommer budt på Fellaini. Begge bud blev afvist af Everton som "latterligt" lave.
Det er den første store handel David Moyes gennemfører siden han i juni skiftede som manager for Everton til Manchester United.
/ritzau/