En mørk februarnat i 1694 vågnede den engelske admiral Francis Wheeler ved lyden af matrosernes hæse skrig.

Måske vidste han godt, at det var nogle af de sidste lyde, han ville høre.

Tidligere på dagen havde den garvede søulk forsøgt at styre sit skib, HMS Sussex, tilbage til havnen i Gibraltar i Spanien, da hans styrmand havde fået øje på en voldsom orkan.

Men nu lød det unægteligt, som om det var for sent. Og da vandmasserne sekunder senere væltede ind gennem skibets 80 kanonhuller, begyndte krigsskibet sin en kilometer lange rejse mod havets bund.

Alle 1.253 mænd ombord omkom, og admiralens lig skyllede et par dage efter op på den spanske sydkyst.

400 år senere - i 1995 - faldt en amerikansk amatørhistoriker over et brev, som en af admiralens bekendte havde skrevet få dage efter forliset.

- En mindre formue var ombord, lød budskabet på papiret, som næsten ikke var til at læse.

Historikeren kontaktede det amerikanske eventyr- og udforskningsfirma Odyssey, der straks gik i gang med at undersøge sagen.

Og ganske rigtigt. HMS Sussex var på vej til hertugen af Savoien med en last af guld, der skulle få ham over på englændernes side i kampen mod Frankrig. Og det var ikke småting, man tilbød - i lasten lå ni tons mønter til en værdi af den nette sum af 2,4 milliarder pund - eller godt 25 milliarder kroner, viser firmaets historiske research.

- Der er mere guld i det skib end i hele den spanske nationalbank, sagde arkæologiprofessor Manuel Martín Bueno til det tyske nyhedsbureau DPA. 

Hvis det er rigtigt, er vraget af det gamle krigsskib ubetinget verdens mest værdifulde.

Og det har da allerede også udløst en mindre diplomatisk krise mellem Spanien, England og USA. Alle tre lande vil nemlig have fingre i pengene, når eller hvis skibet bliver fundet.

Spanien mener, at farvandet er spansk, England slår på, at skibet jo var engelsk og endelig er firmaet Odyssey amerikansk. Foreløbig har den engelske regering og Odyssey aftalt at dele rovet.

Netop Odyssey står i disse dage og tripper på kanten af deres ekspeditionsskibe. Firmaet har gentagne gange lavet undersøgelser i Middelhavet og mener, at man nu er klar til at begynde jagten på skibet. Og for et par dage siden kom så de afgørende tilladelser fra Spanien.

- Efter flere års forskning og millioner af dollars brugt på undersøgelser under vandet, er vi klar til at begynde udgravningen af vraget, siger lederen af Odyssey, Greg Stemm, til Andalucia.com.

Oven i tovtrækkeriet mellem landene føjer sig også en arkæologisk forargelse fra flere eksperter. De mener, at det er helligbrøde at overlade en historisk arv til et privat firma. Og skibets skæbne kunne faktisk have ændret verdenshistorien.

Hvis ikke stormen havde sænket det, ville hertugen af Savoien måske have taget imod den generøse bestikkelse og være gået over på englændernes side i krigen mod den franske kong Louis XIV.

Ifølge FN findes der mere end tre millioner skibsvrag på klodens havbunde.