De danske banker går fri. Men syv banker rundt i Europa skal lukkes.
Det står klart, efter EU's store stress-test af de større banker.
Det meddeler BBC.
Fem af bankerne hører hjemme i Spanien - men også en græsk og en tysk bank er dumpet og skal lukkes, meddeler tv-stationen.
91 banker deltog i testen - og derfor var det et flot resultat, vurderer analytikere.
De håber nu, at bankerne med blåstemplingen fra EU vil få lettere ved at låne penge i den kommende tid - det kan nemlig betyde lavere renter for kunderne.
Testen havde til formål at undersøge, om bankerne kunne overleve en ny finanskrise, ligesom den, der for et par år siden skabte panik på finansmarkederne verden over.