Når Juncker foreslår fælles militær i EU, trækker han i nødbremsen, mener Jeppe Plenge Trautner, forsker ved forsvarsakademiet.
- Det tog Nato 60 år at bygge tingene op til det, de kan i dag. Det kan man ikke gøre bare sådan lige i EU. Det er ikke en gang sikkert, at EU holder så længe, siger han.
Formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har på sin årlige State og the Union-tale foreslået at EU bør have sit eget militære hovedkvarter og arbejde hen imod en fælles europæisk militærstyrke.
- Med forslaget forsøger Juncker at give EU en hårdhed, en rygrad og mest af alt en hård skal. Med andre ord vil han signalere, at "vi ønsker at passe på Europa".
- EU er fanget i flere kriser. Den ene overtager den anden, inden vi kan nå at følge med, lyder det fra professoren.
Han mener, at fremtidens Europa højest vil kunne se frem til et EU samarbejde, hvor landene følger en mere fælles strategi hvad angår forsvarspolitik og indkøb af våben.
- Det ville også være med til at styrke, at EU får en lidt hårdere skal, hvis det er målet, siger han.
Ifølge professoren er det første gang, at Berlin, Paris og London har så forskellige ståsteder. De kan ikke samarbejde, og Storbritanniens udgang af EU har ikke kun konsekvenser for unionen.
- Det rammer den europæiske del af Nato lige så hårdt, som det rammer EU, siger han.
Europa er "en blød magt", og det er ifølge Juncker ikke nok i en verden, der bliver stadig mere farlig. Men Jeppe Plenge Trautner mener ikke, at det er realistisk, at EU kan oprette en fælles militærkapacitet, der minder om eller kan erstatte Nato.
- Hvis vi ikke engang kan blive enige om de bløde ting, hvordan skal vi så blive enige om de hårde ting som et fælles militær, spørger han.
Professoren vurderer, at et faldende EU også vil medføre at Nato går i stykker.
/ritzau/